Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

World Touring Car Championship

BMW kun med 2 fabriksbiler i WTCC i 2010

WTCC 
29/11/09 

Som det har forlydt mange steder, så gør BMW alvor af at begrænse sin deltagelse i World Touring Car Championship. I 2010 kommer vi kun til at se 2 officielle fabriksindsatte BMW'er i feltet. I år havde BMW 5 fabrikstøttede biler med - fordelt på 3 teams. To kørere er udpeget til at køre bilerne, og de kommer fra hvert deres team. De resterende teams/biler er der endnu ikke truffet nogen afgørelse om.
 

Det er vel ikke uventet at valget er faldet på Andy Priaulx og Augusto Farfus som de kørere der skal køre for BMW i den kommende sæson. Som tidligere verdensmester og seriøse udfordrere, er det vel naturligt nok at det er netop disse 2 kørere at BMW vil satse på i den kommende sæson.

BMW har også annonceret at det er RBM teamet som bliver det officielle team i 2010. Det er det team som Andy Priaulx har kørt for i denne sæson. De resterende teams vil sandsynligvis forsætte, men uden den officielle status. Det vides endnu ikke om de vil deltage i WTCC eller i andre serier.

WTCC feltet står måske for endnu en reducering i antallet af fabriksbiler. SEAT har endnu ikke meldt ud hvordan deres indsats i WTCC i 2010 bliver, men sikkert er det at Yvan Muller forlader SEAT til fordel for Chevrolet. Rickard Rydell har endnu intet hørt fra SEAT, og udmeldingerne fra disse 2 kørere kan indikere en begrænsning af antallet af fabriksbiler fra SEAT, eller måske et endnu værre scenarie.

Dons

Læs mere om:
  • Andy Priaulx
  • Augusto Farfus Jr.
  • RBM/BMW Team UK
  •  



    ASETEK SIMSPORTS