Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Comeback til Christian Klien?

Formel 1 
29/11/09 

Den 24 årige tidligere Formel 1 kører Christian Klien vælger at sætte sine Le Mans 24- timer planer lidt på standby, for i stedet at arbejde frem mod et fuldtids sæde i Formel 1.
Christian Klien der denne sæson har været test- og reserve kører i BMW Sauber teamet, har tidligere deltaget i 48 Formel 1 Grand Prix løb for Jaguar og Red Bull teamne i perioden 2004 til 2006.
 

Christian Klien var ellers langt fremme i sine forhandlinger med Peugeot teamet om en plads i en af deres Peugeot 908 racere til 24-timers løbet på Lemans i juni 2010.
Men disse forhandlinger har Christian Klien nu sat i bero, indtil han ved om han får en plads i Formel 1 feltet næste sæson - noget han selv er ret sikker på!
Dels er det et spørgsmål om han eventuelt nye Formel 1 arbejdsgiver vil tillade at han deltager i sportscar racing, og dels er der datosammenfald mellem Le Mans 24-timers løbet og Canadas Grand Prix (hvis det bliver afholdt).

Hans bedste chance er at blive hos det tidligere BMW Sauber team der nu er blevet overtaget af Qadbak gruppen, men samtidig går der vedvarende rygter om at Qadbak gruppen er i økonomisk uføre allerede inden de rigtig er kommet i gang indenfor Formel 1 sporten, så det kan måske vise sig at være en blindgyde for Klien.

Sideløbende med sine forhandlinger med Qadbak gruppen, har Christian Klien også kontakt med flere af de nye teams der er på vej ind i Formel 1 sporten, det er i første omgang Manor, USF1 og Lotus.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Christian Klien
  •