Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Formel 3 Euro

GP2-kører Johan Jokinens ny teamkollega

Formel 3 Euro 
22/10/09 

Svingdøren hos Kolles & Heinz Union fortsætter med at køre rundt. Teamet har haft Johan Jokinen som fast kører siden 2. afdeling af Euro Series på Lausitzring, hvor Johan dannede par med den tyske og japanske mester i Formel 3, hollænderen Carlo van Dam. Van Dam var spået som en af vinderkandidaterne til hele serien.
 

Teamets plan var at have en erfaren Formel 3 kører til at udvikle bilen, og et ungt talent til at lære gamet. Efter kun 60 minutters træning i bilen udkonkurrerede Johan hollænderen, og teamet hentede en ny erfaren kører, Nick Tandy, fra den engelske Formel 3 serie til teamets anden bil.

Historien gentog sig, og til det seneste løb i Dijon-Prenois dannede Johan Jokinen så par med den canadiske Red Bull kører Robert Wickens, som i år kører Formel 2 og ligger på en samlet anden plads i serien. I Dijon-Prenois skaffede Wickens og Johan Jokinen sammen teamets bedste placeringer i år med en 7. og 9. plads, med Johan kun 0,1 sekunder fra Wickens’ bedste tid. Oprindelig skulle Wickens også køre den sidste afdeling i den kommende weekend på Hockenheim-ring, men pludselig var der nye boller på suppen.

Teamet har hentet ”vice Champion” i Euro Series i 2008, den 22-årige italiener Edoardo Mortara, til den anden bil i den kommende weekend. Mortara kæmpede en hård kamp med Nico Hulkenberg sidste år om den samlede sejr i serien, og i år har Mortara kørt Grand Prix 2, hvor han har vundet et løb. Det er således igen en absolut topkører, der sidder i den anden bil i den kommende weekend, og en gang til skal Johan Jokinen måle sig med en ny, meget erfaren kører i Formel 3. Mortara bruger løbet som opvarmning til det berømte gadeløb i Macau i november.


Hvem er der i dag i den anden bil…
(Foto: JJRacing)

”Jeg havde et meget fint samarbejde med Wickens, og jeg havde set frem til fortsættelsen i Hockenheim,” siger Johan Jokinen. ”Men det er teamejerne, der bestemmer, hvem der sidder i bilerne, og det ser ikke ud til at kvaliteten med mine teamkollegaer er blevet dårligere, tværtimod. Det vil uden tvivl være en gevinst at køre sammen med Mortara, og jeg er sikker på, at han tilfører teamet ny viden.”

Det kan ligne en eksamen en gang til for den unge kører. I Euro Series er teamkollegaen ens største rival, og det har allerede skabt en del omtale i paddock’en, at en ung kører uden erfaring i Formel 3 i den grad enten har udkonkurreret eller matchet de langt mere erfarne kørere i teamet. Nu står Johan Jokinen så foran den ultimative styrkeprøve med ”vice Champion” fra 2008 med en sejr i GP2 i år i bagagen.

Weekendens spændende løb kan ses på Canal+.

JJRacing


Læs mere om:
  • Carlo van Dam
  • Edoardo Mortara
  • Johan Jokinen
  • Nick Tandy
  • Robert Wickens
  • Team Kolles & Heinz Union
  • Hockenheim
  • 25/10/09 - Hockenheim - Formel 3 Euro
  •  



    ASETEK SIMSPORTS