Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rotax

Spænding til sidste sving i Wittgenborn

Rotax 
16/10/09 

Rotax Max Masters blev en blanding af succes og fiasko, da RS Competition i weekenden den 3. og 4. oktober deltog i Rotax Max Masters, som i år blev afholdt på banen i Wittgenborn.
Nicki Pedersen, Rasmus Wendelboe, Michael Markussen og Mikkel Mansa repræsenterede de danske farver.
 

Alle fire deltagere var generelt godt kørende, og især Michael Markussen og Rasmus Wendelboe viste i Senior klassen god fart, og man kunne endda ane vinderpotentiale, da Rasmus i første heat kørte sig til en andenplads. Vejret var godt, og der var meget gummi i banen, hvilket blev en stor prøvelse for kørerne.


Teamcheferne Ken Nielsen og Robert Schlünssen med tre af de fire deltagere.
(Foto: Jannie Johansen)

Nicki Pedersen kæmpede i junior med et skadet ribben, men på trods af det forbedrede han sig hele tiden, og det var tydeligt, at han blev mere og mere tryg ved karten, som han aldrig har kørt løb i.
Til andet heat kørte han sig fra en 10. plads til en 5. plads, men på grund af en lidt for vovet overhaling, valgte dommeren at give ham en 10 sekunders straf, som gjorde chancerne for top 5 i sidste og afgørende heat væsentlig dårligere. Det lykkedes ham dog at holde sig lige inden for top 10, da han også sluttede som nummer 10.

For Rasmus Wendelboes vedkomne så man virkelig, at han har kørt mange løb i år, og at han også flere gange har kørt på baner med meget gummi i. Han var lige fra starten rigtig hurtigt, og udviste flot kørsel. Han blev nummer 7 i tidtagningen, hvilket han ikke selv var helt tilfreds med. Til første heat tog han dog revanche, hvor han kæmpede sig til en 2. plads.
Denne andenplads gav en stor portion ro og selvtillid, og alt så nu meget bedre ud for andet heat. Michael Markussen holdt sin placering fra tidtagningen og kørte en 6. plads hjem og derefter en 2. plads, og disse heat var faktisk to af bedste heatresultater i år. Andet heat blev for Rasmus ingen succes, da han måtte udgå med en defekt kæde allerede inden starten gik.

Sidste heat var præget af spænding indtil sidste omgang. Rasmus kæmpede sig gennem feltet og havde der været flere omgange tilbage, havde han højst sandsynligt kørt en sejr hjem. Han måtte dog nøjes med 3. pladsen, da omgangene slap op. Også Michael var godt korende. Han holdt sin anden plads langt tid i løbet indtil 5 omgange for slut, men endte til sidst på en 6. plads efter en hård kamp. Et virkelig flot løb af dem begge.

For Mikkel Mansa, som havde sin debut i DD2, blev det et hårdt løb. Klassen var ny, og det meget høje grebsniveau gjorde det meget svært. Med en 9. plads i tidtagningen så det dog ikke helt dårligt ud. I første og andet heat avancerede han til en 6. plads, men derfra blev det svært og i sidste heat måtte han give op 3 omgange før slut, da bremserne pludselig ikke fungerede ordentligt. Mikkels første løb i DD2 var altså under meget svære forhold, men der er ingen tvivl om, at hvis Mikkel vælger denne klasse for 2010, vil han have gode chancer for at vinde i Danmark.

Jannie Johansen


Læs mere om:
  • Mikkel Mansa
  •