Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Træf

Bella Italia 2009

Træf 
17/10/09 

Første weekend i september danner vanen tro rammen om Alfa Romeo Klub Danmarks træf for italienske mærkeklubber, både biler og motorcykler.
Det er Alfa Romeo Klub Danmark's Fyns sektion der står for arrangementet, som fortjener al mulig ros.
Årets træf var veltilrettelagt og i fine omgivelser.
 


(Foto: Poulsen Racing Design)

Træffet har ført en noget omskiftelig ”tilværelse”. Det har været afholdt på Egeskov Slot (midtfyn), Valdemars Slot (Tåsinge), Holluf Gård (Odense) og nu senest på eksercerpladsen ved Nyborg Slot. Sidste års placering på Holluf Gård var en hån mod arrangørerne og deltagerne.
Der har flere gange været biludstilling på Holluf Gård, senest da Ferrari´s 60 års karavane lagde vejen forbi i 2007. Alt dette foregik på pladsen foran slottet i perfekte omgivelser, hvorimod ”Bella Italia 2008” for forvist til et mudret ”halvskummel” sted med alt for lidt plads.

Det var i den grad ændret i år. Det var efter årstiden fint vejr, der var mange deltagere og mange tilskuere og ikke mindst god plads til de mange fine italienere. Næsten alle inviterede mærker var repræsenteret, ved et hurtigt kig var eneste ”fraværende” Lamborghini.


(Foto: Poulsen Racing Design)

Der var noget for enhver italiener-fan: Stylede Fiat´er og Alfa´er, nyt og gammelt, superbiler og vel nok det største fremmøde af motorcykler i ”Bella Italia”´s historie.

Der var flere kuriositeter bl.a. HKH Kronprins Frederiks Fiat Spider, en fabriksny Fiat 127 i tidstypisk 70´er-grøn, med 47 (!!) km. på tælleren, den var oven i købet til salg! Den nye Fiat 500 i Abarth- udgave (den gamle var der også som Abarth), Fiat Coupe med Lancia motor, en flot restaureret Fiat Topolino fra 1947 (forgængeren for 500).


(Foto: Poulsen Racing Design)

Blandt motorcyklerne var der også flere perler bl.a. 2 Ducati'er fra 70´erne i toprestaureret stand, flere flotte Moto Guzzi'er…


(Foto: Poulsen Racing Design)

Det var en superflot udstilling, som heldigvis vender tilbage til Nyborg og eksercerpladsen næste år.
Skulle vejen falde forbi Nyborg i starten af september 2010, så kig forbi… der er masser at se på!

Det bør vel til slut nævnes, at ud over deltagere fra hele Danmark var der flere deltagere fra Tyskland og Sverige.

Them
 



ASETEK SIMSPORTS