Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

American Le Mans Series

Konkurrent sender Jan Magnussen hårdt i muren

ALMS 
11/10/09 

American Le Mans Series- i opløbet i duel om sejren, erklæret OK efter lægetjek
Årets sidste løb i den Amerikanske Le Mans Serie, der blev afviklet på Laguna Seca i Californien, endte med et voldsomt uheld for Jan Magnussen. Løbet, der blev afviklet over 4 timer og afsluttet i mørke, blev en medrivende og intens affære. Løbet sluttede tidligt søndag morgen dansk tid.
 


(Foto: GM Racing)

Efter 3 timer 10 minutters kørsel var Jan Magnussen i sin Corvette 14 sekunder efter den førende GT Porsche med Jorg Bergmeister.

Magnussen pressede sin bil til det yderste og med 15 minutter tilbage havde han indhentet Porchen og de to indledte en tæt fight.
Jan Magnussen var adskillelige gange på siden af Bergmeister og med under fem minutter tilbage kom han forbi i en sen indbremsning ind i første sving. Han kom desværre lidt for langt og Bergmeister kunne dykke tilbage indenom og tilbage i føringen.


(Foto: GM Racing)

Med kun to minutter tilbage kom Magnussen igen forbi, men det blev vurderet, at han havde krydset den hvide streg til pitlane og måtte derfor afgive føringen igen.

Da de to biler gik ind på sidste omgang prøvede Magnussen endnu et angreb ned mod hårnålen i første sving. Bergmeister spærrede på indersiden og Magnussen forsøgte at gå udenom. Han blev presset ud i sandet, men holdt bilen på ban en, men var nu 5-6 vognlængder efter og pressede for at komme op til Bergmeister igen.

Magnussen nærmede sig hurtigt og på vej ind i det absolut sidste sving fik han atter kontakt. Bergmeister bremser for tidligt, Jan rammer ham, men smutter samtidig forbi til føring.
Jans bil er nu i front, men Bergmeister, der tidligere har mistet en sejr i sidste sving, har næsen på sin bil ved bagenden af Jans og vil ikke give op. På opløbsstrækningen, på vej mod det ternede flag, kører Bergmeister med vilje (indrømmer han i interview efterfølgende) ind i siden på Jans bil, skubber ham på tværs og direkte ind i betonmuren, som Magnussen rammer meget hårdt.

Medens Bergmeister kunne fejre sejren, måtte Jan Magnussen, der fik andenpladsen, til lægetjek på banens hospital.

”Der blev jeg bare sat” sagde en forslået og sur Jan Magnussen efterfølgende.
”Jeg fatter slet ikke, hvad Bergmeister laver. Han var langt nok foran efter mit sidste overhalingsforsøg, til at han kunne have kørt sejren i hus. Men så ved jeg ikke, hvad han laver. Jeg var for langt bagud til at forsøge et angreb i sidste sving, men så parkerer han nærmest bilen og jeg kan slet ikke undgå ham, så vi rammer hinanden. Han går lidt sidelæns ud af svinget og jeg kommer på siden af ham og er næsten helt forbi. Jeg var sikker på, at sejren var i hus, men så beslutter han sig for, at han ikke skal tabe i sidste sving igen og begynder at køre ind i mig og fortsætter indtil han har sat mig af og ind i muren. Vi er så tæt på mål, at jeg holder gassen i bund, så jeg rammer muren vildt hårdt. Bilen ryger op i luften og jeg slår mig også meget hårdt, da den lander igen. Jeg er rigtig godt forslået og så øm, så man ikke fatter det, men jeg har været til et par lægetjek og de mener alt er OK”.


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Johnny O'Connell
  • Jörg Bergmeister
  • Corvette Racing
  • Laguna Seca
  • 10/10/09 - Laguna Seca - ALMS
  •