Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Jan Magnussen toer i DTC mesterskabet efter dramatisk finale

Danish
Touringcar
Challenge 

05/10/09 

Jan Magnussen sluttede på andenpladsen i DTC mesterskabet, efter en spændende og dramatisk afslutning på DTC sæsonen på Jyllands Ringen. Med feltets klart tungeste bil, grundet regelændring og succesballast, startede Jan Magnussen første heat fra anden startposition.
 

Men regnvejr gjorde betingelserne svære for en baghjulstrukken bil og da Magnussen samtidig kæmpede med, at få dækkene til at virke på det våde underlag, udviklede begivenhederne sig langt fra favorabelt for den forsvarende mester.

Han mistede terræn på de første omgange, men nærmede sig senere i løbet Jason Watt, der tidligere var kørt forbi Jan, i kampen om fjerdepladsen. Men ved nedbremsningen for enden af publikumslangsiden låste forhjulene på Jans bil og han rammer Jason Watt, der bliver sat sidelæns. I den efterfølgende tumult forsøger Henrik Lundgaard, Chevrolet, at komme forbi begge, men i stedet rammer også han Jason Watt, der ryger af banen. Dommerne takserer episoden til to strafbaner til Magnussen, hvilket selvfølgelig koster yderligere tid og Jan Magnussen kommer i mål på en sjette plads. Heatet blev vundet af mesterskabsrivalen Michel Nykjær, Chevrolet, der dermed bragte sig i front i mesterskabet.

Resultatet af første heat betød, at Jan Magnussen startede andet heat fra tredje startposition. Banen var nu tør og alle biler tørvejrsdæk, men Jan nåede ikke langt før kaos brød ud. Foran ham kørte Peter Ager og Kasper Jensen sammen og Jan blev ramt af Peter Agers bil, da den var på vej tværs over banen. Lidt længere bagud blev også Michel Nykjær involveret og Henrik Lundgaard fik en mindre defekt og således var alle tre mesterskabskandidater udgået af andet heat og det var mere end tvivlsomt om de kunne få bilerne klar til finaleheatet.



(Foto: Jan Kaiser)

Skaderne på Magnussens bil var omfattende, men mekanikerne kastede sig over udfordringen og efter en heroisk indsats fik de på imponerende vis skiftet forhjulsophæng, bremser og styrstænger lige nøjagtig tids nok, til at Magnussen nåede ud til starten af finaleheatet.

Fra en startposition som nummer 10 viste Jan Magnussen endnu en gang, hvorfor han er publikumsfavorit. Selvom der skulle hentes 8 point til Nykjær i mesterskabskampen, havde Magnussen ikke opgivet håbet. Magnussens bil arbejdede tydeligvis på grænsen til det umulige. Han overhalede bil efter bil og kom sågar op til og passerede Michel Nykjær. På sidste omgang gik Magnussen forbi Michael Carlsen og fik dermed kørt sig op til en flot tredjeplads, men da Michel Nykjær sluttede på femtepladsen, kunne han ikke røres i kampen om DTC mesterskabet og Magnussen måtte se sig slået med sølle 4 point.

”Det så på forhånd rigtig svært ud med den tunge bil, men at miste mesterskabet sådan her er pisseærgerligt” sagde en skuffet Jan Magnussen.
”I første heat kunne vi slet ikke få dækkene til at fungere i regnen og jeg havde absolut intet vejgreb. Det var et spørgsmål om, at tabe så få point som muligt. Da Jason går lidt sidelæns for enden af publikumslangsiden mister jeg samtidig vejgreb og mine hjul låser, så jeg ikke kan stoppe og jeg rammer Jason og sætter ham sidelæns. Det var min fejl, men at jeg skal have to strafbaner, kan jeg ikke forstå. I andet heat har jeg ingen chancer for at undgå sammenstødet foran mig i starten. Havde jeg bare kunnet køre videre der og fået 5 point, så havde det hele set anderledes ud. Men set i bakspejlet, så taber vi for mange point i starten af sæsonen, da vi skulle have kørt bilen ind på det nye biobrændstof. I finalen giver jeg den bare alt, hvad jeg har og t ager en masse chancer. Jeg vidste, at jeg skulle fremad, hvis jeg skulle have en chance og så ville jeg bare så gerne have kørt mesterskabet hjem til gutterne, der leverede en kæmpe indsats for at få min bil klar igen. Efter andet heat troede jeg det var helt slut, så at de fik den klar var en præstation af de helt store.”


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Ree Sport
  • Jyllandsringen
  • 04/10/09 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her