Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel National A Junior

Nicklas Nielsen vinder af DASU ungdomskup

Formel National A
Junior 

25/09/09 

Nicklas Nielsen har gjort det igen. Vinder af DASU ungdomscup, samt Jysk-Fynsk mesterskab for 2. år i træk.
 

Den kun 12 årige gokart kører Nicklas Nielsen fra Hørning blev i weekenden samlet vinder af DASU ungdomscup i klassen National A Junior.

Finalen i ungdomscuppet blev kørt på gokart banen i Grinsted men allerede inden weekendens finaleløb, var Nicklas på en solid 1. plads.

Efter lørdagens tidtagning og 4 heat udbyggede Nicklas føringen, da han vandt alle 4 heat, efter suveræn kørsel.

Søndagen startede Nicklas med at vinde tidtagningen, samt 1. heat.

I 2. heat strejkede motoren og Nicklas måtte trille i pit. Efter et kort stop blev han sendt ud på banen igen, men da var løbet slut og Nicklas måtte indkassere en sidste plads.

Nu skulle Nicklas starte som nr. 4 i både prefinale og finale, men efter flot kørsel vandt Nicklas begge finaler og kunne nu kåres som DASU Danmarksmester i Ungdomsklassen i sin første sæson i klassen National A Junior.

Samlet vinder:

Nr. 1 Nicklas Nielsen 1388 point
Nr. 2 Morten B. Larsen 1346 point
Nr. 3 Nicklas Ingemann 1330 point


(Foto: Kristoffer Klok)

Planer for fremtiden
Nielsen Motorsport begynder forberedelsen til næste sæson i oktober, hvor Nicklas skal ned at teste for et Italiensk team.

I 2010 er det planen, hvis det nødvendige budget kan findes, at Nicklas skal køre i KF3 klassen, hvor han bl.a. kan deltage i Dansk Super Kart - det mest prestigefyldte Danske gokartmesterskab der TV dækkes af DK 4.

Nielsen Motorsport


Læs mere om:
  • Nicklas Nielsen
  • Nielsen Motorsport
  •