Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Cadett Junior

Nicolai Sylvest blev Danmarksmester

Cadett Junior 
22/09/09 

Den kun 12-årige Nicolai Sylvest fra Jægerspris blev i weekenden samlet vinder af ungdomscuppen i kartingklassen Cadett Junior – ungdomskørernes svar på Danmarksmesterskabet efter i alt seks afdelinger.
 


(Foto: Sylvest Motorsport)

Finaleweekenden blev kørt i Grindsted og havde deltagelse af et 27 mands stort felt. Inden weekendens løb delte Nicolai Sylvest førstepladsen med Daniel Lundgaard, der er søn af ingen ringere end DTC-køreren Henrik Lundgaard, så der var nærmest tale om et DTC-opgør i mindre skala, da Nicolai Sylvest selv er søn af den tidligere DTC-mester Jesper Sylvest.

Både lørdag og søndag blev der kørt mesterskabsafdelinger, og efter finalerne i lørdagens femte afdeling var Nicolai Sylvest 4 points efter Daniel Lundgaard, og kun 10 points efter fulgte treer Casper Bonne, så nerverne var uden på tøjet før søndagens finaler. Her kørte Nicolai Sylvest sig i tidtagningen til pole position, som gav selvtilliden til, at de manglende points måske kunne køres ind på sidstedagens finaler.

I prefinalen blev Nicolai Sylvest nummer to og Daniel Lundgaard blev efter en problemfyldt kvalifikation nummer seks, så før søndagens afgørende finale var stillingen atter lige. Nicolai Sylvest kom igennem det første sving i finalen som toer lige efter den lokale Grindsted-kører Alexander Lindberg.

Disse to kæmpede hele heatet igennem og kom i mål en hel langside foran nummer tre. Begge kørte i banerekordtider, men det vigtigste af alt var, at Nicolai Sylvest med andenpladsen i sin første fulde sæson blev samlet vinder at Dansk Automobil Sports Unions Danmarksmesterskab for ungdomskørere.


(Foto: Sylvest Motorsport)

Som afslutningen på denne første supersæson skal Sylvest Motorsports junior team til den internationale Rok Cup-finale på South Garda-banen i Italien sidst i oktober, som Nicolai Sylvest har kvalificeret sig til. Til næste sæson er planen, at Sylvest Motorsport vil rykke op i KF3-klassen, hvis ellers alt flasker sig og det nødvendige budget kan findes til det.

Sylvest Motorsport


Læs mere om:
  • Nicolai Sylvest
  • Sylvest Motorsport
  •