Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Porsche Carrera Cup

Nicki Thiim gennem kaos

Porsche
Carrera Cup 

22/09/09 

Danske Nicki Thiim, der i år deltager i den tyske Porsche Carrera Cup, gennemførte weekendens kaosprægede løb på Circuit de Catalunya.
Det var den unge sønderjydes første besøg på den spanske racerbane, men som flere gange før lærte han hurtigt banen at kende og satte 8. bedste tid ud af de 30 startende biler i kvalifikationen.
 


Nicki lærte hurtigt Circuit de Catalunya at kende.
(Foto: Natascha Theisen)

Efter en kanonstart var Nicki hurtigt oppe på 5. pladsen, men foran ham blev Jan Seyffarth skubbet 180 grader rundt og ramt frontalt af Sebastian Asch. Dette udløste et massesammenstød, der ramte yderligere syv kørere. Safetycar blev sendt på banen, men lidt efter blev løbet midlertidigt stoppet. Nicki slap heldigt med en beskadiget køler, der kunne repareres i pitten, mens Seyffarth og Asch måtte på hospitalet til et tjek.

Da løbet blev sat i gang igen, var det med Nicki på 20. pladsen, men det lykkedes ham at køre sig op til en 12. plads. Fem af de forankørende var imidlertid gæstekørere, så der var ni solide points i tasken, da Nicki forlod banen senere på dagen.

'Det er aldrig rart med den slags uheld, hvor folk kommer til skade', siger Nicki. 'Jeg har ladet mig fortælle, at Jan Seyffarth har brækket låret og at Sebastian Asch vist kun har slået ryggen, så det er relativt billigt sluppet.'


Nu må heldet godt vende tilbage til Nicki Thiim.
(Foto: Natascha Theisen)

Nicki bevarer efter løbet i Barcelona sin 5. plads i mesterskabet, men hvis ellers forårets held og gode takter vender tilbage, håber han at kunne avancere en plads - helst to - i klassementet, når de sidste to løb skal køres på Dijon de Prenois og Hockenheim i oktober.

NickiThiim.com

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Nicki Thiim
  • Circuit de Catalunya
  • 09/09/20 - Circuit de Catalunya - Porsche Carrera Cup
  •