Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Klubrally

4. afd. FTZ på Bornholm

Klubrally 
09/09/09 

4. afdeling af FTZ klubrallymesterskabet Bornholm
4. afdeling af FTZ Bornholms klubrallymesterskab blev afviklet på Rønne havn i weekenden. Der var lavet 4 rallyprøver der skulle gennemkøres 3 gange, i alt 12 prøver.
Med kun 8 biler til start, var det ikke noget stort startfelt. Men til gengæld blev der gået til stålet hele dagen.
 

Der var lagt op til en god dyst for bilerne i rallyklassen. De skiftedes til at køre hurtigste tider på de første prøver. Og det var tydeligt at se, at ingen af kørerne ville give sig frivilligt.

Michael Møller i Opel kadet, der plejer at sige at han kun kører for sjov, måtte desværre trække sig ud af kampen med en knækket drivaksel, da det gik allerbedst. Tiderne på prøverne tyder på at han indtil da, havde det rigtigt sjovt.

Efter en afkørsel på prøve 8, måtte Tino og Jonas Jørgensen i deres meget hurtige Toyota Carolla sige stop. Der skal bruges et par timer på værkstedet, for at få den klar til sidste afdeling af mesterskabet.

Torben Larsen og Lars Nielsen i Wv golf kørte som de plejer, hurtigt og sikkert. Men en fejlbane på prøve 3 og 4 gjorde det svært at vinde løbet. De blev dog vindere af klassen for rallybiler over 1600 ccm. foran Poul-Jørgen Videslet og Lena Madsen Seat Ibitza.

Nicky Siebeneicher og Trine Pedersen i Peugeot 106 satte hurtigste tid på fem af de 12 prøver, og med yderligere fem 2. pladser blev de vindere af klassen for rallybiler under 1600 ccm. Og også samlet vinder af løbet.

I klassen for standardbiler holdt man sig heller ikke tilbage.

Hvis man kunne give en præmie for "gå på mod" skulle den gives til Morten Phil og Kristian Pedersen i Toyota Starlet. Efter en afkørsel brugte de hele pausen, til at få rettet bilen så meget ud at den kunne kører igen. Desværre holdt reparationen ikke resten af løbet, og de måtte til sidst give op.

Derfor blev vinderen af standardbilsklassen Kim Finne og Michael Vilhelmsen i Peugeot 205, foran Kurt Marcher og Sissel Marcher i Morris Maskot.

Bornholms Motor Sport


Læs mere om:
  • Bornholm
  •  
     

    Klubrally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: