Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

American Le Mans Series

Jan Magnussen og Corvette Racing
glade for skiftet til GT2-klassen

ALMS 
14/08/09 

American Le Mans SeriesI weekenden deltog Corvette Racing for første gang i American Le Mans Series GT2 klassen, fremfor GT1 som hidtil, og med en anden- og en fjerdeplads i klassen så var det ikke en dårlig debut. Efter teamet i årevis har siddet på GT1 klassen og ofte kun konkurreret med sig selv, så er det godt og få bekræftet de gule/sorte muskelbiler også ser godt i direkte sammenligning med Porsche og Ferrari.
 

Jan Magnussen delte Corvette nummer 3 med Johnny O'Connell og de deler således æren for andenpladsen i løbet - noget der måske kunne være blevet til mere, hvis de ikke havde kørt lidt forsigtigt.


Jan Magnussen og Johnny O'Connell kørte den nye Chevrolet Corvette C6.R GT2 racer til en anden plads i debut løbet på Mid-Ohio.
(Foto: GM / Richard Prince)

Magnussen udtalte efter løbet:
"It was a really good run and we didn't have any issues. It's very difficult in traffic, even more difficult than with the GT1 cars. You really have to be smart and aggressive -- this wasn't the race to risk the cars, so I lost a little time being too cautious. The GT2 Corvette C6.R is a fantastic race car, and very easy to drive fast. We still have a few minor things to sort out, but I think we're already there."

GT2 klassen i ALMS har udviklet sig rigtig spændende det sidste års tid. Fra at være nærmest domineret af Porsche 911'ere så er der nu hård konkurrence i klassen med biler fra Ferrari, BMW, Ford, Porsche, Panoz og så Corvette som sidst ankommende - plus der er rygter om flere mærker der er på vej.
Corvette er det eneste rene fabriksteam, men det er ikke ensbetydende med at alle de andre ikke nyder opbakning fra de respektive fabrikker.

Der synes ikke og være tvivl om, at Corvette Racing er glade for skiftet til GT2. Selv om de leverede fin underholdning da de kørte mod sig selv i GT1 klassen og viste de kunne slå eventuelle udfordrer, så er der mere respekt omkring gode resultater når der er flere konkurrenter.
Samtidig er det billigere at køre i GT2 klassen for bilerne skal klare sig uden kulfiber bremser, magnesium fælge m.m. og det gør sikkert ikke noget når der skal laves budgetter.
For kørerne og fansne betyder mindre high tech, sammen med mindre downforce blandt andet på grund af en mindre hækvinge, at bilerne skrider mere i svingene hvilket er lig mere undholdning i og udenfor cockpittet.

Den kommende weekend er der igen ALMS løb. Denne gang er det på Road America, hvor der igen køres løb over 2 timer og 45 minutter.

Bruno Brøsted

Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Johnny O'Connell
  • Corvette Racing
  • Mid-Ohio
  • Road America
  • 09/08/08 - Mid-Ohio - ALMS
  • 09/08/16 - Road America - ALMS
  •