Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Både top og bund resultater til Number 1 Racing

Advan Cup 
11/08/09 
Yokohama

Efter de flotte resultater både ved det foregående løb, samt ved testen i sidste uge var forventningerne høje i Number 1 Racing inden weekendens Padborg Super Prix på Padborg Park.
Men weekenden udviklede sig meget forskelligt for teamets tre kørere David Falch, Anders Majgaard og Peter Obel, men der kom både podieplaceringer og mange point med hjem fra Danmarks sydligste racerbane.
 

Number 1 Racing's to Peugeot 308 EPO I kørere lagde ud med top 5 placeringer i lørdagens fri træning, hvor Anders Majgaard var teamets hurtigste kører på en 3. plads, mens David Falch tog sig af 5. pladsen.
Den tredje kører i teamet Peter Obel kørte her 13. hurtigste tid i sin Peugeot 307 EPO IV, og det skulle desværre vise sig at en uheldig retningspil for hele hans weekend.


Peter Obel manglede lidt medvind denne weekend.
(Foto: Motorsporten.dk)

Til kvalifikationen forbedrede David Falch sin tid fra den fri træning med næsten et par tiendedele sekund, hvilket betød at han kom op og starte på 2. pladsen. Desværre gik det lidt den modsatte vej for Anders Majgaard, der her måtte tage til takke med 8. pladsen.
Peter Obel kørte sig til en start placering som nummer 14.
David's resultat indbragte ham 2 point til mesterskabet.


David Falch var bedst placerede Number 1 Racing kører i kvalifikationen.
(Foto: Motorsporten.dk)

David kunne gennem hele det første af søndagens to løb holde sin 2. plads, uden at kunne komme forbi køreren på 1. pladsen, men samtidig også uden at være hårdt truet bagfra. Dermed var teamets første podieplacering denne weekend i hus.
Så David's løb let ud, så måtte Anders arbejde så meget desto mere, det er en sej kamp at starte tilbage i feltet, hvor der køres meget hårdt om placeringerne, men alligevel kunne Anders køre sig op på 6. pladsen, en taktisk god placering da den giver pole position til det andet løb!

For Peter Obel udviklede løbet sig nærmest til en kamp om bare at kunne nå frem til målstregen, han startede helt nede hvor 'øretæver' mere er reglen end undtagelsen, og han var da også impliceret i en del tumult - noget selvforskyldt og noget uforskyldt - det kostede blandt andet to ture gennem strafbanen, samt en bil der efter løbet så meget slidt ud. På trods af alle problemerne kunne han køre sig op på 12. pladsen.


David Falch (th) på anden pladsen, her sammen med løbets vinder Peter Olsen samt Anders Christensen (tv) på tredje pladsen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Placeringerne indbragte David Falch og Anders Majgaard henholdsvis 17 og 10 point til mesterskabet, mens det for Peter Obel's vedkommende kun blev til 4 point i denne omgang.

Til det andet løb startede Anders Majgaard som nævnt i pole position, og selv om han blev hårdt presset lige fra første meter, var han den hurtigste mand nede ved svinget for enden af langsiden, og samtlige 11 omgange modstod han presset og kørte dermed for anden løbsweekend i træk en sejr hjem i den nye Peugeot 308 racer.


Anders Majgaard var flyvende på vej mod sin anden Advan Cup sejr.
(Foto: Motorsporten.dk)

David Falch startede løbet fra 5. pladsen og var allerede ved første sving oppe på 4. pladsen, og de næste mange omgange kæmpede han hårdt for at komme op på 3. pladsen, og først på den næstsidste omgang lykkedes det for ham, så Number 1 Racing fik to kørere på podiet i dette løb!
For Peter Obel blev det endnu et hårdt løb, der sluttede med en afkørsel efter 10 omgange, hvor han endte dagen i sandfanget.


Anders Majgaard øverst på podiet for anden gang i år. Her flankeret af Jesper Sylvest (th) på anden pladsen og teamkollega David Falch (tv) på tredje pladsen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Anders scorede her maksimum point - 20 styk - og David 15 point. Til trods for at han ikke kom i mål scorede Peter her 8 point.

"Min racer kørte rigtig godt i træningen, mens der dog gik 'lidt for meget go kart' i den for mig under tidtagningen" - udtaler en hudløs ærlig Anders Majgaard - "det første løb gik rigtig godt, mens det andet løb var meget hårdt, og jeg er super tilfreds med weekenden, specielt med tanke på alle de kilo succes-ballast jeg havde med i bilen."

Også David Falch var tilfreds da han kiggede tilbage på Padborg Super Prix:
"Det hele flaskede sig for mig, der var lidt problemer med bilens setup i træningen, men det fik teamet rettet til tidtagningen, så jeg kunne køre mig op i forreste række. Der er ingen tvivl om at 308'eren kører godt nu, hvilket også kan ses af resultatet i første løb, selv om der var 50 kilos ekstra vægt i bilen. I det andet løb fik jeg en god start, og da et par af de hårdeste konkurrenter ovenikøbet udgik, kunne det næsten ikke være bedre for mig set i forhold til det samlede mesterskab" - slutter David Falch.

Som nævnt tidligere var det ikke lige Peter Obel's weekend, men han tager nu problemerne med både ophøjet ro og humor:
"Det går af h...... til i øjeblikket, jeg fik problemer med bremserne i tidtagningen, og så er det slut med at sætte toptider, men vi fik da også noget godt ud af lørdagen, vi fandt ud af vi manglede tryk i de forreste støddæmpere, som nemt kan have været det, der har drillet mig tidligere" - oplyser Peter Obel og fortsætter lidt bittert - "jeg følte mig virkelig uretfærdigt behandlet i første løb, hvor jeg får en hård påkørsel bagfra der sender mig videre ind i Ole Luton's Ford som jeg får to strafbaner for at påkøre! Men da strafbaner er faktadomme kan de ikke ankes, og jeg gennemførte dem som foreskrevet - så nu kan jeg da strafbanen udenad! Andet løb gik rimeligt, lige indtil bilen begyndte at ryste og rumle på vej ned mod 'Big Mag' svinget, og da jeg drejede ind faldt højre forhjul af, det kan man ikke undvære i et venstresving, og hurtigt holdt jeg uden for banen. Jeg ser nu frem til at vi skal køre på Jyllands-Ringen igen, for Padborg Park har ikke været god ved mig i år" - er Peter Obel slutbemærkning.

Stillingen i Advan Cup mesterskabet efter Padborg Super Prix:
I den samlede stilling er det stadig David Falch der fører an i Advan Cup mesterskabet, Anders Majgaard er på 4. pladsen og Peter Obel på 7. pladsen.
For Anders er der tale om at han nu er rykket en plads frem i mesterskabet, mens Peter er rykket en placering ned i tabellen.

Plac. Kører Mærke Point
1. David Falch Peugeot 307 / 308 177
2. Peter Olsen Peugeot 307 129
3. Bruno Rasmussen Peugeot 307 122
4. Anders Majgaard Peugeot 308 118
5. Kim Lund Peugeot 307 107
6. Anders Christensen Peugeot 307 99
7. Peter Obel Peugeot 307 98

Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Anders Majgaard
  • David Falch
  • Peter Obel
  • Number 1 Racing
  • Padborg Park
  • 09/08/09 - Padborg Park - Advan Cup
  •  
     

    Advan Cup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af:
     
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her