Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Det så længe ud til dobbeltsejr

Clio Cup - DK 
10/08/09 

Clio Cup- til Claus Christensen fra CCRacing
Ser man bort fra de sidste par minutter at weekendens sidste Clio Cup løb i forbindelse med Padborg Super Prix, så så det ud som om at CCRacing's kører Claus Christensen igen ville gøre rent bord i Renault Clio Cup klassen, hvor han fortsat ligger på første pladsen i mesterskabet.
 


Claus Christensen i fin stil på Padborg Park.
(Foto: Motorsporten.dk)

Med en beskeden margen på bare 0,044 sekund satte Claus Christensen hurtigste tid i den fri træning om lørdagen, og det til trods for at han klagede lidt over Clio racerens setup.

Inden kvalifikationen justerede Claus Christensen's mekanikere på raceren, ud fra de erfaringer som teamet høstede i den fri træning, og det gav lige det sidste så Claus kunne sikre sig to pole positions til søndagens løb.


Claus Christensen gav Clio'en alt hvad den kunne trække for at sikre sig pole position!
(Foto: Motorsporten.dk)

Pole position tiden til første løb på 1:05,778 var 0,167 og 0,327 sekund hurtigere end kørerne på 2. og 3. pladserne, tiden til andet løb var 1:05,865 henholdsvis 0,136 og 0,550 sekund bedre end de to næste kørere - det var i begge tilfælde Michael Christensen foran Jacob Kristensen.
Dermed var weekendens første 3 point i hus.

Søndagens første løb førte Claus Christense fra start til mål, og på samtlige 11 omgange måtte han forsvare sig fra Michael Christensen der virkelig pressede hård på bagfra.
Claus modstod presset og kørte sejren i hus med en margen på 0,691 sekund, og scorede dermed 20 point til mesterskabet.


Claus Christensen øverst på podiet efter første løb, her sammen med Michael Christensen (th) på 2. pladsen og Jan Engelbrecht (tv) på 3. pladsen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Det andet løb så de første knapt 10 omgange ud til at skulle blive en gentagelse af første løb, med Claus Christensen forrest hårdt presset af Michael Christensen.
Men i det sidste sving på næstsidste omgang forbremsede Claus sig lidt, en fejl som Michael straks udnyttede til at overtage 1. pladsen, og skønt Claus gjorde alt for at tilbage erobre 'sin' 1. plads, var der ikke tid nok til at sætte et alvorligt angreb ind. Dermed måtte Claus her 'nøjes' med 2. pladsen 0,425 sekunder bag Michael.


Claus Christensen havde hele weekenden Michael Christensen lige i bagkofangeren.
(Foto: Motorsporten.dk)

2. pladsen indbragte Claus yderligere 17 point til mesterskabet, så weekendens total score nåede op på 40 point.
Den score betød at han udbyggede sin føring i mesterskabet fra 17 til 18 point, hvor han nu har 155 point i alt.

Top 6 i Clio Cup mesterskabet:

Plac. Kører Mærke Point
1 Claus Christensen Renault Sport Clio III 155
2 Michael Christensen Renault Sport Clio III 137
3 Jacob Kristensen Renault Sport Clio III 105
4 Jan Seerup Renault Sport Clio III 92
5 Martin Sally Renault Sport Clio III 85
6 Ronni Nielsen Renault Sport Clio III 65

Næste gang Clio Cup kørerne skal på banen er til Grand Prix Danmark på Jyllands-Ringen den 21. - 23. august.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Claus Christensen
  • Padborg Park
  • 09/08/09 - Padborg Park - Clio Cup - DK
  •  



    Er din virksomhed klar til robotter?