Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

Christian Jensen bedste dansker

Rally Sprint 
10/08/09 

ved årets største rallysprint i Danmark
Ligesom en stor del af den øvrige danske rallyelite var Peugeot Sport Dealer Team Danmark til start i Danmarks største rallysprint – Tvilum-Scanbirk Rally Show – som fandt sted fredag aften i Fårvang i Østjylland.
 

Christian Jensen fra Ans var praktisk taget på hjemmebane, da rallysprintbanen befandt sig mindre end fem kilometer fra bopælen. Østjyden viste da også, at han kendte hastighedsprøven ud og ind, da han i finalen blev bedste dansker i sin hvide og blå Peugeot 207 Super 2000 – kun overgået af to nordmænd.


Christian Jensen blev bedste dansker ved rallysprintet i Fårvang fredag aften
(Foto: racefoto.dk)

”Jeg er godt tilfreds med resultat. De to WRC-biler, som nordmændene stillede op med, kunne vi ikke gøre noget ved, men det er dejligst at være hurtigste dansker, og den ting er rar at have med i posen, når vi skal køre DM-rally igen om fire uger på Fyn,” konstaterede Christian Jensen bagefter.

”Det var fair nok, at nordmændene slog mig. De kunne jo have lavet fejl, og det var det, jeg håbede på til sidst, men det gjorde de jo ikke. Selv lavede jeg nogle fejl i de to første heat, hvor jeg kørte lidt som en kælling. Det havde naturligvis været sjovere at stå øverst på podiet, men sådan skulle det ikke være i dag.”

Christian Jensens faste kollega hos Peugeot Sport Dealer Team Danmark, Karl-Åge Jensen var forhindret i at deltage i Tvilum-Scanbirk Rally Show, og hans plads blev i stedet overtaget af teamchef og den tidligere nidobbelte Danmarksmester Jens-Ole Kristiansen fra Sorø, som sluttede finalen på en niendeplads.


Teamchef Jens-Ole Kristiansen kørte en niendeplads hjem i sit første løb i år
(Foto: racefoto.dk)

”Det var bare lækkert,” konstaterede Jens-Ole Kristiansen, da finalen var overstået. ”Det værste er sådan set bare, at man skal køre fire heats, inden man føler, at man kan begynde at køre stærkt.”

”Jeg kunne næsten mærke det fra omgang til omgang. Første heat kunne man mærke, at det hele var lidt kantet, og det var nogle lidt dårlige nedbremsninger, man fik lavet, men allerede på omgang to og omgang tre følte jeg, at det gik lidt bedre. I andet heat var jeg suverænt bedre, for det var jo seks sekunder, jeg kørte hurtigere. Det har man jo ikke råd til i sådan et løb som dette her, men bare det, at man kan køre hurtigere i hvert heat, så er jeg godt tilfreds. Jeg kan også kun være tilfreds, når vi gør det på denne her måde med mig som reservekører, for jeg har ikke siddet i bilen siden løbet sidste år…”

Næste gang Peugeot Sport Dealer Team Danmark skal i aktion, er i den første weekend af september, hvor man deltager i tredje afdeling af Danmarksmesterskabet i rally. Her vil Karl-Åge Jensen være tilbage i førersædet i den ene af bilerne, mens Christian Jensen skal vise, at hans sejr i den foregående DM-afdeling ikke var nogen enlig svale.


Læs mere om:
  • Christian Jensen
  • Jens-Ole Kristiansen
  • Fårvang
  • 07/08/09 - Fårvang - Rally Sprint
  •  
     

    Rally Sprint nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: