Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Kædereaktioner reducerede feltet

Danish
Touringcar
Challenge 

09/08/09 

John Hansen starter andet kvalifikationsheat fra pole position
Feltet i Danish Touringcar Championship blev kraftigt reduceret allerede på første omgang af det første kvalifikationsheat, da Padborg Super Prix blev skudt i gang først på eftermiddagen. En veritabel kædereaktion udløste flere kollisioner, som betød, at fire kørere blev elimineret på første omgang, mens yderligere et par stykker blev sat tilbage i løbet.
 

De første kollisioner kom, da feltet nærmede sig første sving efter starten, hvor Per Poulsen, Årup, blev ramt bagfra og skubbet op i John Nielsen, Randers, som ramte Henrik Lundgaard, Hedensted, hvis Chevrolet Lacetti skred ud og puffede Jason Watt, Herlev, ud i sandkassen.


(Foto: Henning Smed / DanskerBiler.dk)

Da den forreste del af feltet havde rundet højresvinget langs pitten, blev John Nielsen skubbet på tværs, hvorefter Michael Carlsen, Vissenbjerg, var helt chanceløs og ramte ham, ligesom Kim Morgan, Vrå, også ramte Peugeot-køreren, hvilket udløste en safety car-periode.

Også Tom Pedersen, Christiansfeld, fik store skader på sin Mercedes C200, hvor han næsten måtte tilbagelægge en hel omgang med et næsten bortrevet højre forhjul, inden han kunne komme i pit, hvor det lykkedes mekanikerne fra KP Racing at få udbedret skaderne så meget, at sønderjyden kunne genoptage løbet med få omgange igen.

Ud af tumulten var det James Thompson, England, som førte an foran Michel Nykjær, Tappernøje, Henrik Lundgaard, Hedensted, og Per Poulsen, Årup, men fynboen måtte pludselig køre i pit, da hans køler var utæt. Mandefaldet blev så stort, at John Hansen, Padborg, kunne krydse målstregen som nummer otte, hvor han kommer til at starte kvalifikationsheat to fra pole position.


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 09/08/09 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge
  • Padborg Super Prix - DTC - Heat 1
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her