Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Jens Møller: ”Jeg skal vinde”

Danish
Touringcar
Challenge 

06/08/09 

Kampen om privatkørerne mesterskab i Danish Touringcar Championship går nu ind i sin afgørende fase. Selv om feltet består af flere kørere, har mesterskabet udviklet sig til en duel mellem Team FDM Motorsports Jens Møller og hans rival fra Honda-teamet, Per Poulsen. Næste sværdslag finder sted i weekenden på Padborg Park.
 


”Jeg skal gerne ned og vinde,” slår Jens Møller fast.

En gang tidligere i år er der blevet kørt DTC på Padborg Park, og for uldjyden blev det sæsonens resultatmæssigt dårligste weekend til dato.

”Forhåbentlig kan jeg gøre det noget bedre end sidste gang, hvor jeg var nødt til at udgå i finalen,” vurderer han. ”Min målsætning er stadig at vinde privat cuppen og hente nogen af de points, Per er kommet foran mig på grund af den nulscore. Den Honda, som han kører, er stærk på Padborg Park, men det kan også blive en blandet weekend vejrmæssigt, så lad os håbe, at vi træffer de rette beslutninger, inden vi kører ud på banen.”

Jens Møller har ikke været ude at køre i sin grå og blå Seat Leon siden Juniløbet, der afsluttede forårssæsonen, men alligevel har Team FDM Motorsport ikke forholdt sig passivt i de seneste uger.

”Min engineer og min mekaniker har analyseret på dataene fra det sidste løb på Padborg Park, så vi har lavet en del om på bilen,” fortæller Jens Møller. ”Det ser jeg som en klar fordel, så vi kan komme i den rigtige retning. Jeg vil også gerne op i det generelle mesterskab og drille nogle af profferne også. Jeg skal bare sørge for at holde mig i top 8, for så kan alt ske.”


Læs mere om:
  • Jens Reno Møller
  • Team FDM Motorsport
  • Padborg Park
  • 09/08/09 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her