Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Martin 'næsten' alene

Clio Cup - DK 
05/08/09 

Clio CupMartin Sally Pedersen bliver den eneste Renault Clio Cup kører hos Sally Racing, ved den kommende weekends Padborg Super Prix på Padborg Park, men han kommer ikke til at stå alene i pit-teltet af den grund, for hans faste makker Ronni Nielsen vil også være der.
Hvad er så forskellen fra de tidligere løb i år?
 

Forskellen er den at Ronni Nielsen tidligere har kørt i den ene af Sally Racing Renault Clio III racere, som teamkollega til Martin Sally Pedersen, men i løbet af sommerpausen har han købt sin egen Clio III racer, og den han tidligere kørte hos Sally racing er nu sat til udlejning. Men Ronni vil som nævnt stadig have base hos Sally Racing.


(Foto: Motorsporten.dk)

Padborg Park er en af de baner som Martin har testet mest på, og som han også har opnået nogle af de bedste resultater på, derfor ser han positivt frem til weekenden:
"Padborg Park er nok en af de bedste baner at køre på, måske lige bortset fra Ring Djursland, og jeg kender banen rigtig godt efterhånden. Derfor ser jeg frem til måske at kunne følge med de tre gange Christensen/Christensen/Kristensen oppe foran, samt ikke mindst endnu flere gode dyster med Jan Seerup - vi har haft nogle gode og fair dueller ved de sidste løb, det har været rigtig sjovt og spændende. Og så skulle jeg jo gerne komme forbi ham igen i mesterskabet" - slutter Martin Sally.


(Foto: Motorsporten.dk)

I mesterskabet ligger Martin Sally Pedersen i øjeblikket på 5. pladsen, kun 8 point bag Jan Seerup, og da der endnu resterer 4 løbsweekender, hvor der hver gang køres om maksimalt 43 point, er der stadig gode chancer for en top placering i mesterskabet.

1 - Claus Christensen - 115 point
2 - Michael Christensen - 98 point
3 - Jacob Kristensen - 89 point
4 - Jan Seerup - 69 point
5 - Martin Sally Pedersen - 61 point
6 - Anders Fjordbach - 59 point
7 - Ronni Nielsen - 46 point

Weekendens program for Clio Cup deltagerne starter lørdag klokken 09:20 med en fri træning, og klokken 15:00 skal kørerne ud i deres kvalifikation.
Søndagen byder på to løb som starter henholdsvis klokken 11:40 og 14:40.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Jan Seerup
  • Martin Sally Pedersen
  • Ronni Nielsen
  • Padborg Park
  • 09/08/09 - Padborg Park - Clio Cup - DK
  •  



    Er din virksomhed klar til robotter?