Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Royal Pro Am

Dansk sejr i Royal Pro/Am

Royal Pro Am 
03/08/09 

Gæstekørerne sat til vægs
Respektløs blev tidligere Formel 1 kørere og Le Mans vindere sat på plads af Ronnie Bremer og Stefan Winqvist, da Copenhagen Historic Grand Prix fandt sted lørdag og søndag.
 

Den tidligere ChampCar kører Ronnie Bremer tog tørnen i sidste heat i weekendens top-kategori, den såkaldte Royal Pro/Am. Han lagde så stor afstand til bilerne på 2. og 3. pladsen, bl.a. kørt af de to tidligere Formel 1 kørere englænderen Jackie Oliver og australieren David Brabham (som også vandt Le Mans i år), at triumfen kunne fejres med en kanon bremseopvisning i holdets Datsun 240 Z, da målstregen blev passeret for sidste gang.

Royal/Pro Am handler om bilrace i primært standardvogne fra begyndelsen af 1970’erne. Klassen har udviklet sig, så der på den ene side virkelig er tale om høj sofistikerede historiske racer, på den anden side virkelig bliver gået til stålet.


Starten på finaleheatet i Royal Pro/Am havde Jan Magnussen i spidsen i den orange BMW, side om side med Jackie Oliver i Ford Escort BDA.
(Foto: Vivi Siiger)

At næsten 40 år på bagen heller ikke er til hinder for aggressiv præcisionskørsel i Fælledparken, dokumenterede Jackie Oliver, der bag rattet af Tommy Kjehrs Ford Escort BDA opnåede 2. pladsen. Jackie Olivers storhedstid var netop tilbage i 1970’erne, hvor han bl.a. kørte Formel 1.

På tredjepladsen kom årets vinder af 24-timers Le Mans, australieren David Brabham, der delte en Porsche 911 med Ralf Oehme. David Brabham, som er søn af den tre-dobbelte Formel 1 verdensmester, Jack Brabham, og dermed selv et stykke levende motorsportshistorie, forsøgte at hævde, at han høfligt havde holdt sig tilbage, så det hel-danske hold kunne vinde. Men det forklarer ikke hvor 2. pladsen gled ham af hænde…

Royal Pro/Am var hård ved 12 deltagende biler. Kun 7 nåede frem til målstregen, heriblandt svenskeren Tommy Brorssons Ford Escort TC, som han delte med Prins Joachim. Holdet blev nr. seks men kunne endda distancere hollæønderen Gijs van Lennep i BMW 2002.


Prinsesse Marie overrakte præmierne i Royal Pro/Am, her til Ronnie Bremer flankeret på 2. pladsen af Stefan Winquist. På 2. pladsen (tv/fv) Tommy Kjehr og Jackie Oliver og på 3. pladsen David Brabham og Ralf Oehme.
(Foto: Vivi Siiger)

Resultat af Royal Pro/AM, Copenhagen Historic Grand Prix, Fælledparken d. 2. august 2009:

1. Ronnie Bremer/Stefan Winquist (DEN/DEN), Datsun 240 Z, 8m04,258s
2. Jackie Oliver/Tommy Kjehr (GBR/DEN), Ford Escort BDA, 8m07,787s
3. David Brabham/Ralf Oehme (AUS/DEN), Porsche 911, 8m25,269s
4. Henrik Lundgaard/Poul-Erik Dam-Larsen (DEN/DEN), Ford Escort TC, 8m26,803s
5. Erik Høyer/Erik H. Madsen (DEN/DEN), Ford Escort RS 2000, 8m31,969s
6. HKH Prins Joachim/Tommy Brosson (DEN/SWE), Ford Escort TC, 8m32,540s
7. Gijs van Lennep/Lars Egeholm (HOL/DEN), BMW 2002

Scandinavian Racing Press for:

Copenhagen Historic Grand Prix


Læs mere om:
  • Fælledparken
  • 02/08/09 - Fælledparken - CHGP
  •