| Kasper Andersen kørte i en flot tid på 1.19.821, hvilket var hurtigste tid på den belgiske bane i anden træningsomgang. En tid som vækker glæde i den midtjyske lejr.
- Det gik rigtig godt i dag. Alle tre træninger er gode. Den første skal han lige køre ind på banen, og der bliver han fint nummer fem. I den anden er han hurtigst hele vejen igennem, og det er med stor margen, så det var overraskende godt. I tredje runde er der en del, der er på nye dæk, men det er vi ikke, og der gør han det også rigtig godt, siger Team-manager Søren Andersen.
 (Foto: FC Midtjylland)
Lørdag er der tidskvalifikation, og her er Kasper Andersen klar til igen at give den gas.
- Der er plads til forbedringer, og teamet arbejder med at justere nogle småting. Bilen kører rigtig fint, og de har lovet meget regn hernede i morgen, men Kasper plejer at være god i regnvejr, så det er vi ikke nervøse for. Tidstagningen er afgørende, og vi forventer, at han bliver blandt de otte, der skal videre i knock-out, siger Søren Andersen.
Der er lodtrækning til tidskørslen lørdag klokken 12.00, og resultatet vil være at finde på FCM.dk umiddelbart efter, at den er klar.
FC Midtjylland Rasmus Bech |