Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Peter dømt ude

Advan Cup 
03/07/09 
Yokohama

I weekenden 27. og 28. juni kørte Peter Olsen fra Havdrup Motorsport med i fjerde afdeling af Danmarksmesterskabet i Advan Cup. Weekenden gik absolut ikke som forventet, og det var ikke lige den afslutning inden sommerferien alle havde håbet på.
 

Advan Cup er en såkaldt standardvogns serie. Det betyder at bilerne ligner, og på visse områder skal være identiske med de biler som kører på gaden. Der er dog en del steder det er tilladt at modificere bilen. Skal man køre med hvor ”gassen brænder” i klassen, skal man gå helt til kanten med det som er lovligt at modificere på bilen. Det gør man også i Havdrup Motorsport. Peter Olsens dygtige teknikere har efterhånden mange års erfaring i at ændre bilen og sætte den op på bedst mulige måde, og altid inden for det som er lovligt iht. reglementet.

Det hele begyndte faktisk meget godt. Peter var nr. 6 i lørdagens første forsigtige møde med Jyllandsringens asfalt. Dette var bare træning, og Peter skulle bare lige have baneforløbet ind på kroppen igen. Til den vigtige tidtagning viste Peter sit og bilens potientale til fulde. En meget flot pole position som følge af at han havde kørt hurtigst af alle.


Peter Olsen på vej ud til tidtagningen.
(Foto: Havdrup Motorsport)

Så begyndte problemerne. Da bilen blev udtaget til teknisk kontrol, mente dommeren at bøsningerne i bilens bærearme var ulovlige. Bilens bøsninger er speciallavet i metal i stedet for de originale gummi bøsninger og det er helt lovligt. Ifølge dommeren flyttede bøsningerne dog selve bærearmens position (2 mm.!!) hvilket åbenbart ikke er lovligt. På trods af store protester fra teamet, fasthold dommeren dog sin påstand, og Peter fik fra taget sine tider fra tidstagningen. Nr. 2 i tidtagningen blev diskvalificeret af samme årsag, og flere af de teams som ikke fik biler udtaget til teknisk kontrol, fik meget travlt med at skifte bøsninger lørdag aften. En ærgerlig start hvor det for alvor var op ad bakke.


2 mm. var nok til at gøre weekenden noget mere besværlig end forventet.
(Foto: Havdrup Motorsport)

Heat 1:
Peter får en meget dårlig start, men får ret hurtigt kæmpet sig op for at slås om top 10 placeringerne. At kæmpe sig op gennem et så stærkt felt som Advan Cup feltet er, er ikke en nem sag. Der skal hele tiden køres på kanten af det mulige og der skal tages nogle chancer. Peter kommer desværre i denne forbindelse til at køre sammen med en konkurrent som han ville overhale. Dommerne takserede dette til endnu en straf til Peter som måtte igennem det alternative (og meget langsommere spor) og det kostede placeringer. Resultatet blev en noget skuffende 11. plads.


En meget eftertænksom Peter Olsen som nok ikke er helt tilfreds med weekendens første heat.
(Foto: Havdrup Motorsport)

Heat 2:
En meget bedre start og Peter og hurtigt oppe hvor der køres rigtigt stærkt. Peter kæmper gennem hele heatet og laver mange flotte overhalinger. Resultatet bliver at Peter trods alt avancerer hele 5 pladser i 2. heat og slutter på 6. pladsen. Der blev sat 15 gode point i ”banken” men desværre bliver Peter nød til at tilbringe sommeren uden for top tre. Peter er p.t. nr. 4 men med kun 3 point op til nr. 3 kan alting ske. Et ting er i alle tilfælde helt sikkert. Gutterne fra Havdrup Motorsport giver ikke op, og i weekenden 8+9 august, sættes jagten ind på podiepladserne.


Peter Olsen lige før en af hans mange overhalinger i heat 2.
(Foto: Havdrup Motorsport)

Hvis weekendens resultat ikke helt levede op til forventningerne, kan teamet dog glæde sig over én ting. Det lykkedes at slå den gamle rekord for skift af to forhjul under en tidtagning. Det har teamet efterhånden gjort så mange gange at det er helt på F1 niveau.


Hjulskifte næsten som i F1.
(Foto: Havdrup Motorsport)

Havdrup Motorsport ønsker alle en rigtig god sommerferie.
Vi ses til mere godt race på Padborg Park den 8. og 9. august.

Havdrup Motorsport
Michael R. Jensen


Læs mere om:
  • Peter Olsen
  • Havdrup Motorsport
  • Jyllandsringen
  • 28/06/09 - Jyllandsringen - Advan Cup
  •  
     

    Advan Cup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af:
     
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her