Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Sally kæmpede med setup'et

Clio Cup - DK 
30/06/09 

Clio CupDet varme sommervejr der prægede 'Juniløbet' på Jyllands-Ringen her i weekenden bød Clio Cup køreren Martin Sally Pedersen på store udfordringer, men trods en ihærdig indsat fra hele Team Sally Racing lykkedes det ikke at finde det helt rette setup på raceren.
 

Lørdagens program i Clio Cup klassen startede med en fri træning, hvor Sally med tiden 1:16,784 placerede sig på 7. pladsen, knapt 2 sekunder fra den hurtigste tid - allerede her viste der sig problemet med Clio racerens setup, noget som kom til at præge resten af weekenden.


Martin Sally Pedersen kæmpede med setup'et denne weekend.
(Foto: Motorsporten.dk)

Til eftermiddagens kvalifikation var der blevet justeret på undervognen, og det hjalp da også Sally en del, hvilket man kunne se ud af både tid og placering.
Sally's hurtigste tid var på 1:15,993, det rakte til en startplacering som nummer 5, og samtidig han var nu kun 1,3 sekund fra klassen hurtigste kørere. Næsthurtigste tid talte til startopstillingen til løb nummer 2, her var tiden 1:16,347 og startplaceringen nummer 7.

I søndagens første løb kunne Sally fastholde sin 5. plads samtlige 10 omgange, hvor han havde nogle fantastiske fighter med køreren på 4. pladsen Jan Seerup, de to leverede virkelig underholdning for alle pengene.
5. pladsen indbragte Sally 11 point til Clio Cup mesterskabet.


Martin Sally Pedersen pressede Jan Seerup, og leverede top underholdning.
(Foto: Motorsporten.dk)

Skønt Sally pressede Clio raceren alt hvad han kunne, eller rettere alt hvad den kunne stå fast til, kunne han ikke forbedre sin 7. plads i det andet løb, hvor han ellers lagde hårdt pres på Anders Fjordbach som strøg over målstregen kun 0,062 sekund før Sally på 6. pladsen!
Det blev her til yderligere 9 point til mesterskabet.

I den interne Clio Cup fight i Sally Racing endte det med 2:0 til Sally, da han begge gange blev bedre placeret end teamkollega Ronni Nielsen, så der var da lidt oprejsning på front.
I selve Clio Cup mesterskabet ligger Martin Sally Pedersen og Ronni Nielsen nu på 5. og 7. pladserne.


I det interne team mesterskab fører Martin Sally Pedersen stadig foran Ronni Nielsen.
(Foto: Motorsporten.dk)

"Bilen har aldrig kørt så dårligt før, og vi fandt aldrig løsningen på hvorfor, men det er sandsynligvis varmen der har drillet, for vi var ikke de eneste Clio kørere der havde problemer med at stå fast denne weekend" - udtaler Martin Sally Pedersen - "der var ikke meget at glæde sig over, udover at jeg trods alt scorede point nok, til alligevel at rykke en enkelt placering frem i mesterskabet."

Næste gang Clio Cup kørerne skal på banen bliver i forbindelse med Padborg Super Prix der køres den 8. - 9. august på Padborg Park.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Martin Sally Pedersen
  • Ronni Nielsen
  • Sally Racing
  • Jyllandsringen
  • 09/06/28 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK
  •  



    Er din virksomhed klar til robotter?