Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon

De kører hurtigt i år

Special Saloon 
26/06/09 

Det sidste løb i Special Saloon Car inden sommerferien blev kørt sidste weekend på Ring Djursland. Den kuperede bane er ikke alle køreres livret, men Jørgen Hansen har absolut ingen problemer med banen.
 

’Det er en fantastisk spændende bane – især når man dykker ned i skoven og skal have farten til at passe hele vejen gennem det lange sving indtil langsiden’, fortæller han med et bredt smil, der afslører glæden ved at beherske en hurtig bil. At andre kørere også har bemærket den hurtige kører fra Fjenneslev, vidner denne bemærkning om: ’Jeg synes selv, at jeg går til den på det stykke, men han giver den bare en skive mere og holder elastikken helt stram.’

Alligevel gik det ikke helt som ønsket. ’Jeg fik nok pillet lidt for meget på undervognsopsætningen, så det har kostet mig et sekund i forhold til sidste år’, filosoferede Hansen efter den første tidtagning og fortsatte ’men selv hvis jeg justerede tilbage ville jeg være mindst et sekund langsommere end de andre, så de er godt nok blevet hurtige’. Og sandt var det, at hvor Jørgen sidste år kunne være med i top tre for generalklassementet, så rakte farten i år kun til placeringer mellem fjerde- og ottendepladsen.


Tæt kamp med Hans-Henrik Pedersen
(Foto: Gripping Media)

Nu lyder det måske lidt værre, end det er, da resultatet i klassen stadig ligger i top tre, men nu er det podiepladserne, som tæller – og dem kom der ingen af i denne weekend. Der blev kørt tæt og hurtigt gennem bakker og sving, masser af overhalinger og bremsedueller gav virkelig publikum oplevelser for alle pengene.

’Jeg ville godt have været længere frem, men undervognen drillede, og så er motoren nok ved at være lidt slidt’, fortale Jørgen Hansen efter løbene. ’Jeg plejer ikke at have problemer med at følge Vinduespudseren, men denne gang trak han fra mig på langsiden’. I sidste heat på 35 minutter skete der yderligere det, at transmissionen begyndte at udsende meget ildevarslende lyde, så de sidste tre omgange blev bare rullet rundt med 130-140 km/t for at skåne mekanikken. Det kostede ingen placeringer, da afstanden til nærmeste forfølger var mere end en omgang.


Jørgen Hansen og Vinduespudseren
(Foto: Gripping Media)

Første løb efter sommerferien bliver på Padborg Park den 9. August, så den mellemliggende tid bliver brugt til at få bilen trimmet igen.

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 21/06/09 - Ring Djursland - Special Saloon
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her