Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

Treluyer - Måske skulle jeg have været mere forsigtig

Le Mans 
17/06/09 

Le MansFranskmanden Benoît Treluyer stod for det største uheld i dette års 24 timers Le Mans da han kørte af med meget høj fart og total smadrede sin Peugeot 908-racer indsat af Pescarolo teamet. Han var meget heldig at overleve det voldsomme uheld. Han giver nu sin egen forklaring af hvad der skete.
 

Skuffelsen var meget stor for teamet og ikke mindst for Treluyer selv, som havde det hårdt med at have været køreren i den ødelagte racer. "Teamet kaldte mig tilbage til pitten til et normalt benzinstop. De benyttede også muligheden til at rense sidekasserne, da jeg var blevet presset til at køre ud med to hjul på græsset for at undgå en GT2 Ferrari. Mens de rensede dem bemærkede ingeniørerne at en frontsplitter var blevet ødelgt og besluttede at skifte den. Jeg vidste at racerens opførsel ville ændre sig og på grund af dette var jeg forsigtig da jeg vendte tilbage på banen. Racerens balance var god med lidt mere overstyring end før, men ikke ret meget," forklarer han.

Alligevel røg han kort tid efter ind i et uheld - klokken 04:03. "Derefter begyndte jeg at falde ind i en normal rytme, men da jeg kom til 'La Forêt' svinget blev raceren pludselig meget let og skred ud. Jeg havde ikke en chance for at blive sænket af grusgraven da raceren tog af lige med det samme," forklarer han. Derefter bankede Peugeot raceren ind i muren og blev slået rundt flere gange. "Jeg ved ikke hvad der skete. Måske skulle jeg havde været lidt mere forsigtig i yderligere en omgang, men raceren opførte sig fint," lyder det fra Treluyer.

Efter sammenstødet tog han det meget roligt og forsøgte ikke at gå i panik. "Det bedste var ikke at røre sig. Jeg lod redningsholdet gøre deres arbejde og de lagde mig på en båre inden jeg blev taget til 'medical centre' for at blive checket yderligere. Jeg ved ikke om jeg først ramte hegnet med racerens tag eller med undervognen," forklarer franskmanden der også ærgrer sig over at den eventuel podieplads gled dem af hænde.

Treluyer er dog hurtigt tilbage igen - hvor han primært kører i Japan. Han vender tilbage til racerbanerne, når han i den kommende weekend kører i det japanske GT-mesterskab på Sepang.

Benji

Læs mere om:
  • Benoit Treluyer
  •