Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Prodrive skuffet over manglende entre

Formel 1 
12/06/09 

Noget overraskende var det ikke Prodrives navn der blev hevet op af hatten da de nye pladser i Formel 1-feltet 2010 blev fordelt. I stedet gik to af pladserne til Campos og Manor, som ellers var tippet til at være svagere end Prodrive.
 

For tiden er Prodrive ganske optaget af at køre Le Mans hvor de står bag de tre nye Aston Martin racere der debuterer i LMP1. Alligevel var der skuffelse hos Prodrive over FIAs valg. "Vi er naturligvis skuffede over FIAs beslutning om ikke at medtage Prodrive på den foreløbige liste for 2010, da vi mener vi har ressourcerne og set-up'et til at være konkurrencedygtige i Formel 1 og vil være en positiv tilføjelse til sporten," siger teamchef David Richards.

Han har dog stadig god mulighed for at komme til 2010-mesterskabet hvis det viser sig at flere af de deltagende teams ikke frafalder deres forbehold mod reglementet for 2010, hvormed der nok vil blive plads til Prodrive. "Vi må vente og se hvordan tingene udvikler sig i næste uge indtil deadline som er sat af FIA til 19. juni. Vi er stadig parate og klar til at sætte vores plan i gang hvis forholdene tillader det. Som vi har set før er der også mange ændringer frem og tilbage i Formel 1."

Benji

Læs mere om:
  • Prodrive
  • Prodrive skriver sig op til 2010
  •