Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Copenhagen Historic Grand Prix

Fra Le Mans til Fælledparken
- sommerens bedste skovtur

CHGP 
09/06/09 

CHGPCopenhagen Historic Grand Prix
I de kommende dage vil titusindvis af danskere valfarte til det berømte 24-timers løb i Le Mans. Det, der trækker i Le Mans, er ikke kun spændende racerløb på den legendariske racerbane men også den intense og fascinerende atmosfære – samt det sociale fællesskab mellem de mange motorsports fans.
 

Blot halvanden måned senere kan oplevelsen udbygges og flere kan slutte sig til, når Copenhagen Historic Grand Prix d. 1.-2. august finder sted lidt tættere på hjemmet. Da vil den smukke park i det centrale København danne rammerne om det, der let kan blive sommerens bedste skovtur.

Naturligvis handler det om historisk racerløb og hundredvis af spændende og eksotiske biler. Men arrangørerne har gjort meget ud af, at sommerbegivenheden får bredde. Det betyder på almindelig dansk, at der skal være noget for alle. En skovtur med masser af underholdning dagen igennem, både lørdag og søndag. Præcis som man gør det i den franske motorsports by.

Der vil være noget for enhver smag og på alle niveauer. Lige fra den traditionelle pølse med brød til eksklusiv servering i de to frokostrestauranter, Racing Club og Classic Club, der er opført til formålet.

I Racing Club er der eksempelvis en lækker frokost buffet med drikkevarer og gode muligheder for, at møde nogle af de kendte racerkørere og Le Mans racere – Jan Magnussen, Stanley Dickens, Henrik Lundgaard & Co. – inden de skal ud og dyste på den to kilometer lange racerbane i Fælledparken. Også HKH Prins Joachim er med i Grand Prix’et i år.

Det hele er naturligvis centreret om begivenhederne på racerbanen. Selvom der i år ikke er sat speciel fokus på Le Mans i Fælledparken, vil der være mange historiske Le Mans racere. Plus masser af race i de forskellige kategorier, der traditionen tro inkluderer biler helt tilbage fra 1930’ernes ligeså intense motorløb.


Der bliver givet gas i Fælledparken, når Copenhagen Historic Grand Prix finder sted d. 1.-2. august. Billedet er fra i fjor og forestiller en MG TA fra 1939 sidelæns gennem en af kurverne på den 2 kilometer lange racerbane. Føreren er dog ikke på deltagerlisten denne gang – det er nemlig ingen ringere end Jakob Vigelsø, som i år står i spidsen for arrangørgruppen bag ”CHGP”.
(Foto: Flemming Jensen)

Klasserne ser sådan ud:

1: Sportsvogne op til 1947
- med bl.a. MG TC’ere mod de store Bentleys fra 30’erne.

2: Standard- og GT-vogne op til 1965
- med Ford Lotus Cortina mod Mini’er og de store Ford Falcons. Det er i denne klasse, løbets protektor, HKH Prins Joachim deltager.

3: Standard- og GT-vogne 0-1300 ccm op til 1971
- med Mini’er mod NSU og Hilmann Imp.

4: Standard- og GT-vogne over1300 ccm op til 1971
- med Escort BDA mod BMW 2002 og Alfa GTA.

5: Standard- og GT-vogne op til 1976
- med lynhurtige Porscher mod BMW, Ford og Opel.

6: Royal Pro/Am
- racerløbet hvor de kendte stjerner dyster mod hinanden i historiske biler. Masser af sjov og ballade.

Desuden er der skabt en særlig klasse for køretøjer, der er i færd med at skabe historie, nemlig:
CO2-E-Race. Det er racerløb med tidens nyeste el- og hybridbiler. Flere af de mest omtalte projekter i verden vil kunne ses – og opleves i Fælledparken. Det er kort fortalt den nyeste teknologi inden for miljøvenlig bilkonstruktion, der dyster om bedste tid.

Det er allerede nu muligt at købe billetter til Copenhagen Historic Grand Prix d. 1.-2. august på www.billetnet.dk samt www.chgp.dk, hvor der også findes en oversigt over gruppebilletter med rabat og firmapakker.

Scandinavian Racing Press for:

Copenhagen Historic Grand Prix


Læs mere om:
  • Fælledparken
  • 02/08/09 - Fælledparken - CHGP
  •