Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Danish Endurance Championship

Succes'en fortsætter!

Danish Endurance
Championship 

08/06/09 

DEC - Danish Endurance ChampionshipLørdag 6/6-2009 blev 2. afdeling af Danish Endurance Championship kørt på Padborg Park, og dette resulterede i endnu en podieplads for Jens Jensen og Team Low Budget i deres Citroen AX.
 

"Det er helt fantastisk at komme på 3. pladsen endnu engang, efter også at have været det i åbningsløbet på Jyllands-Ringen for 1 måned siden", udtaler Jens Jensen.

Til dette løb, havde teamet fået en anden 3. mand i bilen, Martin Pedersen, som derfor skulle have lidt ekstra køretid i bilen, for at lære denne at kende inden løbet. Det blev der fokuseret på i starten af 1. træning, hvorefter at Jens Jensen kom i bilen, og fik kørt den sidste halvdel af træningen. For Jens Jensen gjaldt det om, at få lært hvordan at bilen opførte sig på Padborg Park. Banen og bilen hver for sig, var kendt i forvejen for køreren, da han tidligere har kørt test m.v. på banen. Og på Jyllands-Ringen blev det til ca 1½ times kørsel i bilen.

Til anden træning/kvalifikation, var det Kenneth Olin og Martin Pedersen, som delte kørertiden mellem sig.


(Foto: Motorsporten.dk)

Tiderne fra de 2 tidstagninger resulterede i en startplads som nummer 6 i klassen, som dog blev forvandlet til en 5. plads, da en af konkurrenterne, ikke kunne starte løbet, pga en skade på bilen fra træningen.

Jens Jensen skulle starte løbet, ligesom på Jyllands-Ringen, og det blev et uproblematisk stint.

"Bilen kørte perfekt, så det gjaldt om at holde bilen kørende, uden at påkøre eller blive påkørt. I et 4 timers løb gælder det om at holde bilen kørende, og undgå at holde unødigt i pit", udtaler Jens Jensen.

Efter 1 time og 15 minutter, kom bilen ind til 1. af 2 obligatoriske tankstop. Dette blev samtidig udnyttet til at skifte køreren, da reglementet siger, at man først må tanke bilen, når køreren er ude af bilen. Tankstoppet skal vare 3 minutter, men indenfor den tid, er det også tilladt at fastspænde køreren efter endt tankning. Og det blev Martin Pedersen's tur til at komme i bilen.

"Jeg følte, at det havde gået ok, men ikke fremragende ude på banen", udtaler Jens Jensen. "Vi har ikke noget kommunikation mellem bilen og pitten, så jeg kendte ikke tiderne eller placeringen, men kunne kun prøve at tælle de forskellige biler, når de overhalede med 1 omgang."

"Jeg blev meget overrasket, da jeg kom ud af bilen, og fik at vide at vi lå 3'er. Og at vi endda førte med mange omgange ned til nummer 4. Men det var kun rart, at vi så havde holdt os ude af problemer gennem den første time."


(Foto: Motorsporten.dk)

Martin Pedersen holdt konstante tider, og på trods af at konkurrenterne på 4. pladsen langsomt åd sig ind på teamet, så var der stadig ca. 10 omganges forskel, da Kenneth Olin kom i bilen med ca. 1 time og 10 tilbage af løbet.

Sidste stint, blev kørt som de tidligere - holde bilen kørende og undgå sammenstød. Dog kunne Kenneth Olin efter løbet melde om lettere problemer med gearkassen, der af og til ville hoppe ud af gear.

"Det var utrolig dejligt, da bilen kørte over målstreget efter de 3 timer og 45, som dette løb varede", smilede Jens Jensen. "Slutfasen af løbet var ikke helt så nervepirrende som sidste løb, men der var selvfølgelig stadig usikkerhed på, om gearkassn kunne holde hele vejen. Men alt lykkedes, og det var utrolig rart, at køre sig på podiet for 2. gang i træk. Og så endda i det kun andet baneløb, som jeg kørte", slutter Jens Jensen


(Foto: Motorsporten.dk)

Kenneth Olin og Jens Jensen ligger nu samlet 2'er i mesterskabet, inden den lange sommerpause på 2½ måned.

Næste løb bliver kørt på Ring Djursland 29-8-2009, som efter Jyllands-Ringen bliver endnu en ny bane at lære for Jens Jensen.

"Heldigvis kender jeg bilen nu, så det kun bliver banen der skal læres", fortæller Jens Jensen. "Jeg har hørt, at det er en meget spændende bane at køre på, så jeg glæder mig utrolig meget til også at lære denne bane at kende", slutter Jens Jensen.

Jens Jensen


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 07/06/09 - Padborg Park - Danish Endurance Championship
  •  



    ASETEK SIMSPORTS