Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

Corvette C6.R’s sidste GT1 racerløb

Le Mans 
12/06/09 

Le MansDen Chevrolet Corvette racer der hedder C6.R, som vi kender i dag og mest kender som den bil Jan Magnussen har haft store succeser med, vil ved årets 24-timers løb på Le Mans køre deres det sidste GT1 løb, i hvert fald som fabriks bil for GM.
C6.R debuterede i 2005, her afløste den Corvette C5-R der havde eksisteret som GM fabriks GT1 bil siden 1999.
 

Ved Corvette C6.R’s debut løb på ved 12-timers løbet på Sebring i 2005, delte Jan Magnussen bilen med Oliver Gavin og Olivier Beretta. De høstede en 3. plads, efter en søsterbil og Aston Martin der vandt 12 timers løbet. Lidt af en nedtur fordi Jan havde sluttet 2004 sæsonen af med at vinde Petit Le Mans i den gamle model.


Corvette C6.R modellen debuterede ved 12-timers løbet på Sebring i 2005.
(Foto: General Motors & Wieck Photo Database)

Herefter var hoved fokus på Le Mans 24-timers løbet hvor GM igen gerne ville gøre en god figur, og Jan Magnussen var igen opsat på at vise at hans ny racerbil kunne slå de andre, men det gik ikke helt sådan. Bilen var ikke helt så hurtig som man kunne have håbet, så Jan Magnussen og hans kollegaer trak en 4. plads hjem i GT1 klassen.

Efter Le Mans slap Jan Magnussen igen Corvetten for en stund, men han kom stærkt tilbage ved Petit Le Mans i efteråret, hvor han kørte en sikker sejr hjem. Men her skal der lige tilføjes at Oliver Gavin, Olivier Beretta, Ron Fellows og Johnny O'Connell kørte samtlige løb i American Le Mans series, her fik de hen over sæsonen forbedret bilen så meget at den har den styrke som vi i dag kender. Det hele blev også kronet med et GT1 mesterskab til Corvetten i American Le Mans Series mesterskabet.

2006 startede fantastisk for Jan Magnussen og Corvette. Jan kunne tage endnu en sejr sammen med Oliver Gavin, Olivier Beretta ved 12-timers løbet på Sebring, og det samme team forsatte med at imponere på Le Mans hvor de vandt GT1 klassen, med en gennemsnithastighed på mere end 200 km/t.


Jan Magnussen's Corvette C6.R klar til start på Le Mans i 2006.
(Foto: Claude Foubert - Endurance-Info.com)

I denne sæson tog Oliver Gavin, Olivier Beretta endnu et GT1 mesterskab i American Le Mans Series, men denne gang var Aston Martin tæt på at spænde ben for det mesterskab, men det lykkedes Corvette at holde fast.

2007 sæsonen starter som sædvanlig med 12-timers løbet på Sebring, men allerede her var det nærmest klart for enhver, at det er ved at gå ned ad bakke for GT1 klassen.
Der var 3 GT1’er til start, og Jan Magnussen kunne indkassere anden pladsen sammen med Ron Fellows og Johnny O'Connell. Ikke den bedste optakt til en fuld ALMS sæson for Jan Magnussen sammen med Corvette teamet.


2007 så man Corvette C6.R i en helt ny bemaling, med teamets nye maskot 'Jake' på hele fronten.
(Foto: Christina Bergdahl)

American Le Mans Series sæsonen endte med at Jan Magnussen kunne dele 2. pladsen i mesterskabet sammen med Johnny O'Connell. Corvettte var alt dominerende, men det kunne desværre ikke bruges til så meget når konkurrenterne ikke var på plads til alle løbene.

På Le Mans så vi selvfølgeligt også Corvette C6.R og her viste Jan Magnussen sammen med Ron Fellows og Johnny O'Connell at Corvette C6.R slet ikke havde tabt pusten.


Corvette teamet på Lemans 2007.
(Foto: Christina Bergdahl)

Det gule lyn fik dog kun 2. pladsen, men de var de eneste der var på omgangshøjde med den vindende Aston Martin DB9R.

2008 bød igen på en fuld sæson for Jan Magnussen i American Le Mans Series, sammen med Corvette teamet.
Desværre var GT1 klassen helt i bund nu, og det betød at vi udelukkende fik lov at se de to Corvette C6.R i GT1 klassen.


De to Corvette C6.R racere kæmpede om sejren i GT1 klassen ved 12-timers løbet på Sebring.
(Foto: Motorsporten.dk)

Jan Magnussen tog årets første stik hjem ved at vinde 12-timers løbet på Sebring, og det blev begyndelsen til en fantastisk sæson for Jan Magnussen i USA, som han kunne krone med at blive American Le Mans Series mester i GT1 klassen, og selvom det lyder lidt hult, set i lyset af at der ikke var så meget konkurrence, kunne GT1 Corvetten ved flere lejligheder være med langt fremme i feltet, overall.

På Le Mans vidste Corvette teamet godt, at det ville blive svært. Teamet havde testet og kørt race imod det britiske mærke flere gange det år, og de vidste godt hos GM Corvette teamet at det ville blive svært at slå Aston Martin på Le Mans.


Corvette teamet linet op før starten på 24-timers løbet på Le Mans i 2008.
(Foto: Claude Foubert - Endurance-Info.com)

Men Corvette kom ikke til Le Mans uden troen på at det kunne lade sig gøre. Desværre for Jan magnussen, Ron Fellows og Johnny O'Connell måtte de erkende at Aston Martin var en kende for hurtige, og det var kun en ringe trøst at de var på omgangshøjde med den vindende bil.

I år er det sidste sæson hvor vi kommer til at se Corvette C6.R. Det er ikke mange løb hvor den kører med, men traditionen tro kørte de med i American Le Mans Series sæson åbnings løbet på Sebring, og her kunne Jan Magnussen, Johnny O’Connell og Antonio Garcia trække sig sejrrigt ud af 12-timers løbet, og hermed havde de den bedste optakt inden årets 24-timers løb på Le Mans, der bliver Corvette C6.R’s ultimativt sidste GT1 løb som GM fabriks bil.


Jan Magnussen, Johnny O’Connell og Antonio Garcia sikrede Corvette C6.R modellen sin sidste sejr i 12-timers løbet på Sebring.
(Foto: Motorsporten.dk)

På Le Mans bliver det igen Jan Magnussen, Johnny O’Connell og Antonio Garcia der skal køre Corvette nummer 63, mens Oliver Gavin, Olivier Beretta og Marcel Fässler der skal køre Corvette nummer 64. Der er bestemt en stor mulighed for at fabriks Corvetten C6.R afslutter sit liv som fabriks bil med en GT1 sejr.

Vejgaard

Læs mere om:
  • Antonio Garcia
  • Jan Magnussen
  • Johnny O'Connell
  • Marcel Fässler
  • Oliver Gavin
  • Olivier Beretta
  • Ron Fellows
  • Corvette Racing
  • Le Mans
  • Sebring
  • 09/03/21 - Sebring - ALMS
  • 09/06/13 - Le Mans - Le Mans
  •