Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

International Formula Master

Fornem sejr til Kasper Andersen i Valencia

International
Formula Master 

02/06/09 

Det var egentlig tænkt som et trænings løb i Formula Masters før det går løs i den store Superleague Formula klasse – men når nu chancen byder sig kan man jo lige så godt vinde løbet!
Kasper Andersen satte hele det internationale felt af Formula Masters kørere til vægs i søndagens anden afdeling af Formula Masters i Valencia.
 

Egentlig var han i Spanien for at træne og teste samarbejdet med det nye engelske team Hi-Teck, men søndag var der ingen af de andre kørere, der kunne følge danskeren, der vandt en overlegen sejr med næsten fire sekunder ned til nordmanden Pål Varhaug, Jenzer Motorsport og russeren Sergey Afanasiev, JD Motorsport på de følgende pladser.


(Foto: FC Midtjylland)

- Det var et perfekt løb for mig, som gav mig minder tilbage fra 2007, hvor jeg også vandt hernede på næsten samme måde, siger en meget tilfreds Kasper Andersen.

Kasper Andersen fik en perfekt start, hvor han fra tredje startposition skød frem og sikrede sig spidsen af feltet allerede inden første sving. Og den position holdt han lige til mål, hvor han blev modtaget af en meget begejstret engelsk team, der dermed høstede deres første sejr i Formula Masters efter kun 4 løb.

- Jeg har sammen med mit nye team Hi-Tech Racing arbejdet hårdt på at forbedre raceren, og det arbejde ser nu ud til at bære frugt. I lørdagens afdeling havde vi store problemer med at bilen var for løs og dermed ødelagde dækkene efterhånden som løbet sked frem. Det fik vi heldigvis rettet inden søndagens afdeling, siger Kasper Andersen.


(Foto: FC Midtjylland)

Den 20.-21. juni er Kasper igen til start i Formula Masters, når serien afvikles på den tjekkiske bane Brno.
- Det bliver formentlig min sidste start i Formula Masters i år, idet første afdeling af Superleague Formula starter den 27.-28. juni på Magny-Cours i Sydfrankrig, siger Kasper Andersen, der fra i år repræsenterer FC Midtjylland.

FC Midtjylland A/S
Torben Kølbæk


Læs mere om:
  • Kasper Mengers Andersen
  • FC Midtjylland
  • Hitech Racing
  • Valencia - Ricardo Tormo
  • 31/05/09 - Valencia - Ricardo Tormo - International Formula Master
  •