Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Hård week-end for Chevrolets DTC-kørere

Danish
Touringcar
Challenge 

25/05/09 

Henrik Lundgaard og Michel Nykjær lagde ud med en første- og en tredjeplads i dagens første heat, men fra da af var det lidt op ad bakke for de to Chevrolet-kørere.
 

Set ud fra resultatlisten kunne første heat godt ligne en lidt kedelig affære. De fem første biler krydsede målstregen i samme rækkefølge, som de var startet 12 omgange tidligere uden at der havde været nogen positionskift ind imellem.

Men spurgte man kørerne, så var de overhovedet ikke enige i den opfattelse! Henrik Lundgaard omsatte sin pole position til en førsteplads i starten, men det lykkedes ikke for Michel Nykjær at udnytte inderbanen i første sving til at forvise James Thompson til tredjepladsen.

Og da James Thompson heller ikke havde tænkt sig at opgive håbet om førstepladsen, kom Henrik Lundgaard i den grad på arbejde hele heatet igennem. Thompson forsøgte at finde en vej forbi overalt på banen. Der blev skubbet en smule - en enkelt gang måske lidt rigeligt - men nej! Lundgaard forsvarede sig godt og den lyseblå Nubira var hele tiden placeret lige præcis der, hvor den var mest i vejen for Thompson.


(Foto: Chevrolet Motorsport Danmark)

Bag de to udførte Michel Nykjær det samme kunststykke overfor Jason Watt og Jan Magnussen. Her blev der dog taget lidt mere kontante midler i brug, hvilket en sammenkrøllet bagkofanger på Chevroleten vidnede om. Men heller ikke her fik forfølgerne en reel chance for at komme forbi og med første- og tredjepladsen var Chevroleternes udbrudte række af top-tre placeringer til begge biler intakt for 4. heat i træk.

Den statistik skulle dog snart blive brudt! I andet heat startede de to Chevrolet-kørere som nummer 6 og 8 og efter en start, hvor de begge blev lukket lidt inde, havnede de i tæt trafik igennem hele heatet. En stribe på 10 biler kørte igennem det meste af heatet kofanger ved konfanger og her skulle man være meget påpasselig med overhalingsforsøg. Den mindste fejl kunne let resultere i, at både 2, 3 eller 4 forfølgere ville slippe forbi. Derfor var overhalingsforsøgene få og de to Chevroletkørere fik kun kørt sig en enkelt placering frem hver.

Denne historie gentog sig tildels i dagens sidste heat, hvor Michel Nykjær dog fik kæmpet sig frem til en 3. plads og således sørgede for, at Chevrolet Motorsport Danmark blev repræsenteret på podiet. "Som dagen gik kan jeg kun være tilfreds med resultatet. Der blev i perioder kørt lidt hårdt, selv om vi forud for løbet var blevet anmodet om at holde os i skindet, men det lykkedes at få kørt mange gode point hjem. Så jo, jeg er godt tilfreds med dagens indsats," opsummerede Michel Nykjær efter løbet.

I mesterskabsstillingen måtte Nykjær afgive sin førerposition, men stillingen er uhyre tæt. James Thompson fører nu, men Nykjær er kun 1 point efter og yderligere 6 point senere følger Lundgaard. Med 20 point for en heatsejr kan der lynhurtigt vendes op og ned på den stilling.

Chevrolet Motorsport Danmark

Læs mere om:
  • Henrik Lundgaard
  • Michel Nykjær
  • Chevrolet Motorsport Danmark
  • Perfection Racing
  • Padborg Park
  • 24/05/09 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her