Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

IndyCar Series

Indianapolis - kører for kører

IndyCar
Series  

23/05/09 

På søndag køres det 93. Indianapolis 500 løb. Men hvem er egentlig favorit til at vinde maj klassikeren? Her kommer en gennemgang af hver af de 33 kørere der deltager i dette års Indianapolis 500 løb.
 

Startrække 1:

1. Helio Castroneves:
2001-2002 Indianapolis 500 vinderen er tilbage efter vinterens retssag der var ved at sende ham 6 år i fængsel, men brasilianeren blev frikendt og starter i år på pole position, Castroneves og Team Penske ser uhyggelige stærke ud, og vinder Team Penske køreren bliver der en kæmpe mediestorm omkring den populære kører.

2. Ryan Briscoe:
Team Penske står med masser af gode kort inden søndagens løb, teamet har vundet Indy 500 14 gange, hvilket er rekord. Briscoe mangler ikke hurtighed, men den tidligere Toyota Formel 1 testkører har haft svært ved at holde alle 4 hjul på bilen, men med gode pit stops er en topplacering næsten uundgåelig.

3. Dario Franchitti:
Jan Magnussen’s tidligere holdkammerat i det engelske Formel 3 mesterskab har gjort en formidabel karriere i USA, og Franchitti skrev historie da han i 2007 var den første skotte der vandt Indy 500 siden Jim Clark gjorde det i 1965. I år kører Franchitti for Ganassi Racing og skotten må anses som en af favoritterne til sejren, Franchitti har både erfaringen og hurtighed for at køre væk med hele showet.

Startrække 2:

4. Graham Rahal:
Rahal er født med benzin i blodet, og den 20-årige amerikaner forstår vigtigheden af Indianapolis 500, hans far Bobby Rahal vandt løbet i 1986 og mon ikke Graham Rahal ønsker også at få sit navn på Borg-Warner trofæet? Rahal har sammen med sit team Newman/Hass/Lanigan Racing været meget hurtigt under kvalifikationerne i denne sæson, og Rahal har også vidst at han har lært at køre på ovalbaner. Sejr bliver det næppe til, men en top 5 ville være et flot resultat.

5. Scott Dixon:
Den regerende Indy 500 vinder og IndyCar mester Scott Dixon har næppe vidst sit fulde potentiale endnu, sidste år startede New Zealanderen på pole position og løb væk med hele showet. Ganassi Racing har styr på tingene og Dixon er sammen med Castroneves storfavoritter til at tage sejren.

6. Tony Kanaan:
Tony Kanaan har efterhånden vundet alt, undtagen en Indianapolis 500 sejr. Den altid smilende brasilianer anses som den bedste kører der endnu ikke har smagt på mælken i Victory Lane. Men Kanaan har ikke de bedste odds på hånden, Andretti Green Racing bruger ofte meget tid på at finde de rigtige setups til deres biler, og ofte er det Kanaan der bliver nød til at gøre det meste af grundarbejdet for teamet, derfor er hans forberedelser ikke de mest optimale, men med hans hurtighed, kombineret med en smule held, kan 2009 blive året hvor Kanaan endelig kan skrive Indy 500 vinder på sit CV.

Startrække 3

7. Mario Moraes:
Moraes er lidt af et ukendt kort, brasilianeren kom til IndyCar sidste sæson efter at have kørt i den nationale klasse i det engelske Formel 3 mesterskab og sidste sæson var ikke nogen kæmpe succes. Men i år kører han for KV Racing og starter dette års Indianapolis 500 løb på en fornem 7-plads, men Moraes mangler den fornødne erfaring og for ham gælder det bare om at fuldføre løbet, gerne i top 15.

8. Marco Andretti:
3. genrationskøreren var lige ved at tage sejren i 2006, men tabte med et par meter til Sam Hornish Jr., Marco Andretti er efterhånden lidt af et spørgsmålstegn, nogen gange er han ustyrlig hurtig, andre gange ligner han mere en rigmandssøn der er ude at svømme på lidt for dybt vand.
I år starter han som 8’er og målet vel formentlig være at slutte i top 10, han har sit fars team bag sig og Marco Andretti har traditionelt kørt fornuftigt på den 2.5 mile lange ovalbane.

9. Will Power:
Faktisk havde Will Power ikke rigtigt noget arbejde efter sidste sæson, men retssagen mod Helio Castroneves skabte pludselig en mulighed for australieren. Power har alt at vinde – intet at tabe, Team Penske har indtil videre ingen planer om at bruge ham i flere løb denne sæson, men mon ikke Power drømmer om sejr i Indy 500 og dermed en pludselig deltagelse i resten af sæsonen?

Startrække 4:

10. Danica Patrick:
Publikums favorit nummer 1. Danica Patrick var ved at skrive motorsportshistorie der hun førte Indianapolis 500 løbet med kun 8 omgange tilbage i 2005, sejren løb Dan Wheldon dog med, men Danica løb med forsidehistorierne. Hvis der er noget der vil skabe massehysteri vil det være en Indianapolis 500 sejr til Danica Patrick, og Patrick er næppe den store forhåndsfavorit, men den hurtige dame har talentet og bilen til at kunne stjæle showet fra de store drenge.

11: Alex Lloyd:
Efter at have kørt lidt rundt i de forskellige europæiske formelklasser valgte engelske Alex Lloyd at pakke teltpælene sammen og flytte til USA. I 2007 vandt han Firestone Indy Lights mesterskabet og skrev senere kontrakt med Ganassi Racing. Det er dog aldrig blevet til det helt store hos Ganassi, men Lloyd stiller i år op for Sam Schmidt Motorsports der har lånt Lloyd af Chip Ganassi, og indtil videre har Lloyd klaret prøverne til UG. En god startplacering som 11’er er kun starten, en top 10 placering ville være som en sejr for den unge englænder.

12. Raphael Matos:
Matos vandt i 2007 Formula Atlantic mesterskabet og fulgte året efter op med Firestone Indy Lights titlen. Matos gør i år sin debut i Indy 500 sammen med Jay Penske’s Luzco Dragon Racing. Med sin mangel på erfaring og taget i betragtning af at teamet kun stiller til start med 1 bil, må Matos være tilfreds med en top 15, men mon ikke han er favorit til at vinde Rookie Of The Year æren.

Startrække 5:

13. Paul Tracy:
Hvis der er nogen der er sulten efter en Indy 500 sejr, så er det canadiske Paul Tracy. 2003 CART mesteren var indblandet i en af de mest kontroversielle løb i 2002. Tracy mente at han havde vundet Indy 500, men sejren gik til Helio Castroneves og siden da har Tracy nærmest haft patent på at nedgøre Castoneves og 2002 løbet. Men efter 7 års pause væk fra banen kører Tracy i år for KV Racing, og Tracy må bestemt ses som en dark horse til sejren.

14. Vitor Meira:
Meira kører ikke for det bedste team, men tag ikke fejl, AJ Foyt er legenden på Indianapolis Motor Speedway, Super Tex som han også kaldes, forventer sig meget af Meira, sidste år sluttede Vitor Meira på en fornem 2- plads i løbet, det bliver det næppe til i år, men en god dag kan godt resultere i en top 12 placering.

15. Justin Wilson:
Den tidligere Formel 3000 mester og Formel 1 kører, kører i år for det lille Dale Coyne Racing, Dale Coyne har trods 25 år på bagen, aldrig vundet et racerløb, og det bliver næppe heller ikke på søndag at det sker. Ingen tager fejl af Wilson’s evner bag et rat, men den talentfulde englænder har noget at en opgave foran sig hvis han skal levere et godt resultat for det lille amerikanske team, et godt resultat ville være i top 20.

Startrække 6:

16. Hideki Mutoh:
Honda’s dreng er under enormt pres, trods et par sejre i Firestone Indy Lights serien er det aldrig blevet til noget i Indycar, og Mutoh skal til at levere resultater hvis Honda ikke skal droppe ham af lønningslisten.

17. Ed Carpenter:
Det var forventet at Vision Racing og Ed Carpenter ville have været hurtigere end en 17-plads. Sidste år sluttede bydrengen (Carpenter er opvokset i Indianapolis) på en flot 5-plads, men Vision Racing har indtil videre ikke lignet et team der har styr på tingene, og Carpenter skal være glad hvis han kører en top 20 hjem.

18. Dan Wheldon:
I år kører Dan Wheldon endnu engang for Panther Racing, og selvom det indtil videre ikke er gået helt efter planen kan 2005 Indianapolis 500 vinderen stadig trylle lidt mere op af ærmet. Wheldon har et stærkt team bag sig og med god pit strategi og lidt held er en top 8 ikke helt ude af billedet.
Sidste år sluttede Panther Racing Indy 500 løbet på en meget flot 2-plads med Vitor Meira.

Startrække 7:

19. AJ Foyt IV:
Efternavnet siger alt, Foyt IV er barnebarn af AJ Foyt, og stiller i år op for bedstefars team, Foyt IV har indtil videre kørt en fornuftigt måned, men det bliver ikke til mange timer bag rattet for den unge amerikaner, og det kan vise sig at blive kostbart når løbet starter, Foyt IV’s mål vil helt klart være at slutte blandt de 25 bedste.

20. Scott Sharp:
Efter et par års pause fra IndyCar vender Scott Sharp tilbage, for tiden bruger Sharp ellers det meste af sin tid sammen med David Brabham hos High Croft Racing i ALMS, men i år vender Sharp så tilbage til Indy 500 løbet.
Sharp har også noget at bevise, i 2001 startede han i pole position, men kørte galt allerede i første sving på første omgang, og siden er det aldrig blevet til det helt store for Sharp. Men i år kører han for Panther racing, trods 2 ulykker under træningen og kvalifikation er Sharp stadig optimistisk forud for løbet.

21. Sarah Fisher:
Sarah Fisher kører igen i år for sit eget team, Sarah Fisher Racing. Fisher har gjort det rigtigt godt under træning og kvalifikation, teamet må dog betragtes som det absolut mindste i IndyCar pitten hvad angår ressourcer, men det lille familie team har været tålmodige og gjort deres grundarbejde godt, i år gælder det som om at komme helskindet igennem de 500 miles og gerne slutte bedre end man startede.

Startrække 8:

22. Davey Hamilton:
At Davey Hamilton kører racerløb i dag må anses for mere end et mirakel. I 2001 fik amerikaneren ødelagt sine fødder godt og grundigt i en ulykke, men efter 21 operationer og absolut ingen forsikring – skulle det gå galt igen, er den 46-årige Hamilton igen klar til at kører Indy 500. Men tag ikke fejl, Hamilton har de seneste par år ikke sat en fod forkert og sidste år sluttede han på en 10-plads, Hamilton er næsten en garanti for at bilen kommer hjem i et stykke og dermed har han også lagt fundamentet for et godt resultat.

23. Robert Doornbos:
Doornbos har efterhånden kørt lidt af hvert, Formel 1, Champ Car og nu IndyCar for Newman/Hass/Lanigan Racing. Hollænderen er hurtig, men mangler rutine, 2 ulykker under træningen er bestemt ikke det Doornbos havde håbet på og målet med hans første Indy 500 løb må være bare at gennemføre uden at komme i alt for mange problemer undervejs.

24. Townsend Bell:
Bell har ikke rigtig fået noget ud af sin Indycar karriere, i år gør han så endnu et forsøg, denne gang med KV Racing. Bell har været hurtig under træning, men hans manglende løbs erfaring kombineret med ringe kendskab til teamet er ikke ligefrem opskriften på succes, Bell kører enten et rigtigt godt Indy 500, eller også bliver han involveret i et eller andet tidligt i løbet.

Startrække 9:

25. Oriol Servia:
I modsætning til Bell, så er spanske Oriol Servia stabiliteten selv. Med små 10 år på det højeste niveau har Oriol Servia den fornødne erfaring der skal til for at give Rahal/Letterman Racing et godt resultat.
RLR og Servia kører dog i år på et absolut minimums budget og mon ikke ejerne Bobby Rahal og David Letterman vil være glæde hvis deres spanske kører formår at holde udgifterne (ingen ulykker) så minimale som muligt? Servia og teamet har erfaring, men dette års felt er ikke sådan lige at bide skeer med, en placering blandt de 25 bedste vil klart være en sejr for Rahal/Letterman, der ellers for bare 5 år siden vandt Indy 500 løbet med Buddy Rice.

26. Tomas Scheckter:
Hurtig er han altid, Scheckter førte 86 omgange der han i 2002 gjorde sin Indy 500 debut, men det er aldrig blevet til en sejr for sydafrikaneren.
Scheckter kører i år for det lille Dale Coyne Racing og gjorde det godt under kvalifikationen, men Scheckter har det med at finde betonmuren lidt for ofte, og med et nyt team som han kun har kørt for i 2 træningsdage er der mere end bare normalt nervøsitet hos Tomas Scheckter og Dale Coyne Racing.

27. Mike Conway:
Den tidligere engelske Formel 3 mester og Grand Prix 2 vinder Mike Conway gør sin Indianapolis 500 debut på søndag. Conway har dog indtil videre langt fra imponeret, under træningen kørte han så hårdt ind i muren at han måtte en tur på hospitalet, Conway er efterhånden en dyr oplevelse for Dreyer & Reinbold teamet, som håber på at Conway ikke rammer flere ting undervejs i løbet.

Startrække 10:

28. John Andretti:
John Andretti er feltets ældste kører, og repræsenterer sammen med sin nevø Marco Andretti, Andretti familien i dette års Indy 500 løb. John Andretti kører for NASCAR legenden Richard Petty’s team og det eneste John Andretti ønsker sig er et godt løb uden de store problemer. Petty navnet har skabt stor opmærksomhed på John Andretti og der vil sikkert være adskillige sure miner i NASCAR hvis John Andretti kører et dårligt Indy 500 løb.

29. EJ Viso:
Den tidligere Grand Prix 2 kører venezuelanske EJ Viso har sammen med sit HVM Racing team ikke rigtig været i stand til at finde, farten i bilen og en startplacering som nummer 29 var nok ikke lige det Viso og Co. havde i tankerne. Men Viso har stadig meget at lære og hans eneste mål i år vil klart være at gennemføre løbet og få så meget erfaring som muligt.

30. Milka Duno:
Duno forbliver et mysterium, få er uenige om at Duno ikke hører hjemme i IndyCar, men indtil videre har den 3. kvinde været hurtig nok til at kvalificere sig, og så må løbet være en helt anden historie for køreren med de mange CITGO sponsorpenge.
Duno kører som regel ikke særlig hurtig, og refereres ofte af de andre kørere som en ”rullende chikane”, men en startplacering som nummer 30 viser at hun trods alt har været i stand til at finde lidt fart i bilen, nu gælder det så om at holde et jævnt tempo i hele løbet.

Startrække 11:

31. Nelson Philippe:
Nelson Philippe startede for et par år siden i Champ car serien og går i år sin debut i Indianapolis 500 løbet, men den franske kører indrømmer at han synes den klassiske Indianapolis Motor Speedway er ”skræmmende” og at han ikke har fuld tillid til sin bil, ikke ligefrem den bedste kommentar at starte løbet med, men Philippe skal bare gennemføre så er målet noget, og forhåbentlig har den unge franske kører også fået lidt mere selvtillid i posen.

32. Ryan Hunter-Reay:
En startplacering helt nede i den kedelige ende af feltet er ikke lige der vi er vant til at se Ryan Hunter-Reay, men Hunter-Reay og Vision Racing har virkelig haft det svært under træning og kvalifikation.
Hunter-Reay besidder dog talentet og hvis han er i stand til at holde snuden ren, er der stadig en mulighed for at amerikaneren kan kører en top 15 placering hjem til Tony George’s IndyCar team.

33. Alex Tagliani:
Faktisk var det overhovedet ikke Tagliani der skulle have kørt denne bil, men i stedet Bruno Junqueira. Junqueira kvalificerede bilen, men Conquest Racing valgte at satse på deres fuldtidskører Alex Tagliani i løbet, og dermed måtte Junqueira pænt sige tak, for at have kvalificerede bilen og se løbet fra sofaen hjemme i stuen, nok ikke lige det han havde regnet med.

Jacob Carsting

Læs mere om:
  • Dario Franchitti
  • Helio Castroneves
  • Ryan Briscoe
  • Marlboro Team Penske
  • Target Chip Ganassi Racing
  • Indianapolis Motor Speedway
  • Back home again in Indiana
  • Indianapolis - startopstilling
  •