Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

Nu går det snart løs i Ringkøbing

Rally Sprint 
20/05/09 

Landbobanken Rally Show 2009 er lige op over
Stor festivitas til alle som kommer til Ringkøbing på Kristi Himmelfartsdag torsdag den 21. maj.
For alle sportsfolk er det altid stort, når man kan optræde i ens eget nærområde og det var lige ved at kikse for en lokal rallykører.
 

Den lokale rallykomet Kasper Enevoldsen fik en motordefekt ved det sidste løb han deltog i og har kæmpet hårdt for, at blive klar til løbet. Det hårde arbejde har båret frugt og Kasper er nu klar til at slippe hestekræfterne løs Kristi Himmelfartsdag og vise hjemmepublikummet, at han kan være med hvor gassen brænder.


Kasper Enevoldsen er klubbens lokale helt.
(Foto: Keld Vinther)

De sidste detaljer vedrørende årets rally show i Ringkøbing er faldet på plads og løbsledelsen er klar til at tage imod de 48 rallybiler og deres chauffører som kommer fra hele landet. Det har været lange aftener og weekender for de folk som er med til at forberede Ringkøbing til Rally Show. Den store glæde ved at lave løbet bliver så større, når der så er stor opbakning til løbet fra de aktive rallykører. Det er både eliten og bredden af dansk rallysport som kommer til det forrygende show i det vestjyske. De vil også gerne være en del af en succes.

Løbsledelsen har bestilt godt vejr til arrangementet og udsigten frem til torsdag virker lovende – meteorologerne har lovet godt rallyvejr, - hvilket betyder sol hele dagen.
Folkene bag arrangementet sørger altid for gode publikumsfaciliteter og de sætter 110 bigballer til at sørge for sikkerheden omkring banen. Tilmed skal 16-18 lastbilanhængere både yde sikkerhed og sikre bedre udsigtsforhold for publikum. Her kan rallytilskuerne stå sikkert og se store dele af banen. De kan ganske enkelt følge rallykørernes kamp om sekunderne fra allerførste parket. Hver eneste lille udskridning vil ikke kunne skjules for tilskuerne.

Vivi Byrnel

Læs mere om:
  • Ringkøbing
  •  
     

    Rally Sprint nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: