Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Mens børnene slås

Formel 1 
19/05/09 

Optakt til Monacos Grand Prix
Vi er ved at være et godt stykke inde i sæsonen og indtil videre har der stået Brawn på det hele. Men Monaco er ikke som andre løb, man kan ikke gætte sig til resultatet bare ved at se på de forgående løb, Monaco er sit eget og en behagelig stemme fra en svunden tid, da det at kaste racerbiler rundt i minimale fyrstedømmer ikke var en absurd tanke.
 

Et andet sted i Formel 1 verdenen, der hvor det egentlig ikke burde være spændende, der hvor folk ikke går i overalls, men jakkesæt, er der krig. Hvor trættende! En så stor sport som Formel 1 burde efterhånden være ret velorganiseret, men når man har sådan nogle egenrådige, selviske typer som Max Mosley og Bernie Ecclestone til at bestemme, så skal det gå galt.

Problemet er de kommende budgetbegrænsninger, som, som sådan, kan være meget fornuftige. Men de etablerede teams brokker sig over at det vil medføre uens regler, hvilket de er meget lidt begejstrede for. Selvfølgelig er de meget lidt begejstrede for det, det var jo planen fra d'herrer Mosley og Ecclestone. Meningen var jo at alle skulle lade sig underlægge budgetbegrænsningerne og så var alle igen under de samme regler.

Men teamsene er ikke helt så klare til bare at overgive sig, de henholder sig til en række eksisterende aftaler - selvfølgelig. Og nu vil Ferrari trække FIA i retten og FIA har på deres side allerede meddelt at de vil appellere hvis de taber. Så børnehaven er i fuld gang med at stjæle fokus fra det, det i virkeligheden drejer sig om.

Og det drejer sig i virkeligheden om årets højdepunkt - løbet i Monaco, hvor bilerne skal tordne fordi swimmingpools og kasino, igennem hårnåle og modbydelige chikaner. Det er det, det drejer sig om.

Er der i virkeligheden et smukkere syn (i sportsverdenen altså) end en flok F1 racere på første omgang der slanger sig op ad bakken mod kasinoet?

Mens de alt for rige og alt for magtfulde og alt for gamle sure mænd slås om regler og paragraffer (og magt og penge) og diskuterer sportens fremtid, er Monaco en smuk repræsentant for sportens fortid. Og det er i fortiden at fremtiden ligger. Formel 1 er lavet af drømme, og Monaco er drømmenes sted. Uanset hvor gode banerne i Tyrkiet, Malaysia eller Kina, er det bare ikke noget man drømmer om. Hermann Tilke er mere et af den slags maridt er bare kommer igen og igen.

Monaco handler om biler og kørere, ikke om hestekræfter og nok heller ikke om diffusere. Red Bull kunne være et ret godt bud på en vinder - Brawn kunne selvfølgelig også.

Men det er der så mange andre der også kunne være - Toyota har i Jarno Trulli en mand der er glad for banen og har vundet der.

Løbet bliver enten sindsoprivende spændende, eller gevaldigt ensformigt - der er ingen mellemvej i Monaco. Det rigtig spændende er ved at være længe siden, så de skylder efterhånden en omgang. Men man kan altid glæde sig, for Monaco er noget særligt.

Martin Møller-Thomsen