Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

Stor opbakning til Landbobanken Rally Show 2009

Rally Sprint 
08/05/09 

Med tanke på den igangværende finanskrise, er løbsledelsen i Ringkøbing og Omegns Motorklub overordentlig glad for den opbakning det lokale erhvervsliv giver klubben.
Det er både små lokale handlende og større erhvervsaktører som vil være med som sponsor på årets udgave af en af Danmarks populæreste motorløb.
 

”Det er af stor betydning for klubben, at de bakker op og forstærker vores økonomi i arrangementet”, kan løbsledelsen konkludere. ”Vi kan ikke afvikle løbet med kun det som deltagerne betaler. Vi skal bruge penge til mange ting bl.a. koster det en del at få lydanlæg ud på hele banen, indkøb af halmballer for at sikre publikum samt ikke mindst præmier. Dernæst skal de mange officials og hjælpere, 120 ialt, også bespises”.

Der er lutter glade miner hos løbsledelsen. Der er nemlig også stor lyst fra de danske rallykørere til at komme til Ringkøbing. På nuværende tidspunkt har 32 tilmeldt sig Rally Showet.
Det er et af Rally-Danmarks traditioner som afvikles d. 21. Maj og løbsledelsen er sikker på, at flere ratvridere vil opsøge kampen om sekunderne og tilmelde sig inden anmeldelsesfristen udløber.


Vinderen i 2008 Brian Madsen udnytter hele banen.
(Foto: Finn Bojer)

5 lokale rallychauffører har tilmeldt sig på dette tidspunkt, kan man se på deltagerlisten; Erfarne kørere som Michael Kirkeby, Benny Andersen, Michael Petersen, Ryan Brandt og den nye rallykører Thomas Meldgaard, som kun har kørt et enkelt løb af denne art.
Den tyske rallykører Rolf Schröder har valgt at komme den lange vej for at konkurrere mod den danske rallyelite.

Det er rigtig mange aftaler som skal falde på plads inden dagen for Rally Showet. Tilladelser fra myndigheder og lodsejer skal være først på plads og det har de været i et stykke tid.
Der skal også – udover rallybilerne – være noget til publikum. Det være sig underholdning i pauserne og på servicepladsen, ligesom det skal være muligt at få både noget at spise og drikke mens de ser motorløb. Det er et stort arrangement som sættes i gang og som bare skal køre på skinner på løbsdagen. Det er et stort arbejde, - men de kan det – løbsledelsen i Ringkøbing og Omegns Motorklub.

Ringkøbing og Omegns Motorklub

Vivi Byrnel

Læs mere om:
  • Ringkøbing
  •  
     

    Rally Sprint nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: