Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Kanon generalprøve for Jason

Danish
Touringcar
Challenge 

05/05/09 

Torsdag den 30. april havde Jason Watt indkaldt til præsentation af ”Team Bygma Jason Watt Racing” konceptet for sæsonen 2009, en præsentation der blev afholdt hos Projob der er teamets sponsor af teambeklædning. En stor del af sponsorer og teamets folk deltog i dette forrygende arrangement, og der blev efterfølgende en livlig snak mellem de deltagende om den forestående sæson. En del mennesker lærte hinanden at kende foruden at de blev indviet i konceptet for 2009 sæsonen.
 

For at krydre aftenen lidt var der både noget til ganen og til øjet. Det til øjet var et videoklip set fra Jasons position i raceren under et tidligere DTC løb på Sturup Raceway. Hvor nogen måske blev lidt svimle af at ’sidde med’ i raceren, så, gav det i stedet Jason kløe i fingrene efter at få sæsonen skudt i gang og komme ud og køre på banerne igen.


(Foto: Tommy Hostrup Galskjær)

Weekenden den 2. og 3. maj var der i forbindelse med Ferrari Challenge på Jyllands-Ringen, også lagt op til en begyndelse på en weekend med test for DTC feltet, og dermed også for ”Team Bygma Jason Watt Racing”. Fire tests skulle der køres lørdag og dette skulle fortsættes med yderligere tre tests om søndagen. Og for Jason Watt blev det såmænd en udmærket begyndelse på sæsonen i de tre første test om lørdagen. I fjerde test blev der dog ikke kørt mange omgange før der opstod et problem. Ikke et af de små af slagsen desværre, men uheldigvis en ødelagt gearkasse. Opfindsomhed skulle der til i denne situation, og det lykkedes for teamet at få fremskaffet en ’lånegearkasse’ der dog først lige skulle afmonteres en anden bil en god halv times kørsel fra Jyllands-Ringen, derefter skilles ad og inspiceres, samles igen og derefter monteres på Jason’s bil. Ikke bare lige en halv times arbejde men beskæftigelse til teamets mekanikere og teknikere til langt ud på natten. Men det var noget som skulle forsøges, ikke mindst fordi der til om søndagen var lovet regn. Og kunne man nu få lejlighed til at prøve et setup på bilen til race i regnvejr, så ville der kunne høstes værdifulde erfaringer.

Søndag morgen begyndte mekanikerne at montere den ”nye” gearkasse og da klokken var 11 om formiddagen stod raceren linet op med det øvrige felt til dagens første test. Længe stod undertegnede klar på banen med kameraet klart til at skyde friske billeder af raceren, men det var en rum tid inden Jason kom på banen. Men vær ikke i tvivl for det gik rigtigt godt. Så godt at han faktisk satte hele dagens hurtigste tid med 1:10:000 rent. Den var der ingen der slog og der var anerkendende nik og kommentarer fra mange sider i paddock. Væk var, som dug for solen, gårsdagens bekymrede miner, og resultatet af aftenens, nattens og morgenens hårde arbejde i teltet viste sig at have været det hele værd. Og så skal det hele naturligvis også tildeles værdien af de erfaringer der blev høstet i sæsonen 2008 og det faktum, at man til i år har fået en specialkonstrueret undervogn fra INTRAX i Holland der bare gør underværker for bilen.

Jason siger: ”Min ingeniør Casper Christoffersen har før overtalt mig til at prøve disse dæmpere, og endnu engang må jeg bukke mig i støvet - det her grej det duer altså!"


(Foto: Tommy Hostrup Galskjær)

Konklusionen på weekendens test er, at ”Team Bygma Jason Watt Racing” er absolut klar til at tage kampen op om podieplaceringer og mesterskab i den sæson, der begynder i weekenden den 9. og 10. maj.

Team Bygma Jason Watt Racing
Watt.dk

Tommy Hostrup Galskjær

Læs mere om:
  • Jason Watt
  • Team BYGMA Jason Watt Racing
  • Jyllandsringen
  • 03/05/09 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  • 10/05/09 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  • En tusindedel fra et gennembrud
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her