Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Rallycross - DM

Udenlandsdansker i Rally Cross

Rallycross - DM 
02/05/09 

- kommer til St. Bededagsløbet
Thomas Mark fra Viborg Motor Klub Auto (VMKA) valgte til 2008-sæsonen i Rally Cross (RC) at satse helhjertet på det tyske RC-mesterskab (DRX). Den selvvalgte ”udenlandsdansker” gjorde god propaganda for den midtjyske race craft ved at erobre titlen som vice tysk mester i 1,6 liters klassen: Division 1A med sin Citroën Saxo.
 

- Til 2009-sæsonen er jeg skiftet til Citroën Xsara VTS, oplyser Thomas Mark. - Samtidig har dette bevirket omgruppering til 2 liters-klassen: Division 4. Raceren har tidligere kørt asfaltbaneløb i DTC, hvor Jesper Sylvest var bag rattet. Det har derfor været en overkommelig opgave at gøre den klar til motorløb på løst underlag.


Thomas Mark er glad for bilskiftet til Citroën Xsara VTS.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Thomas Mark kommer på besøg i det traditionsrige St. Bededagsløb på Løvel-banen lidt nord for Viborg. Fredag d. 8. maj blænder VMKA op for et kombineret arrangement, som omfatter både Folke Race samt et stort startfelt af Rally Cross-teams.

- Det er altid en stor fornøjelse at køre på sin hjemmebane, fortsætter Thomas Mark. - Samtidig er der altid en fantastisk stemning hos tilskuerne i lyngbakkerne omkring rundbanen.


Thomas Mark har som ”udenlandsdansker” fået kælenavnet: DANISH DYNAMITE.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Efter sølvmedaljen 2008 i det tyske mesterskab har Thomas Mark ikke fortrudt sin satsning på DRX-serien. Eneste problem i 2009 har været, at midtjyden ikke blev klar til DRX-premieren på det nye store motorsports-arena i Oschersleben mellem Hannover og Berlin. Sæsonstarten foregik derfor på danskerens næsten-hjemmebane EM-stadionet i Estering lidt uden for Hamborg:
- Jeg havde ikke de store problemer med at score et tempo, der pejlede efter en slutplacering i A-finale, selv om det var første konkurrence i den nye racer. I al beskedenhed beskrev tyskerne situationen som: DANISH DYNAMITE IS BACK, idet jeg scorede andenpladsen i A-finalen.


I Citroën Saxo blev Thomas Mark nr. 2 i det kombinerede tyske RC-mesterskab 2008 for Division 1A & 4.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Næste DRX-opgave for Thomas Mark midt i maj, hvor der afvikles et kombineret Rally Cross-arrangement i samarbejde med DM-serien. Dette foregår på RC-stadionet i Nysum hos Motorsport Nordjylland.

Til St. Bededagsløbet får Thomas Mark tæt konkurrence om totalsejren fra klubkammeraten: Benny Kristensen i Opel Manta. Løvelboen har tidligere været yderst trofast RC-chauffør med NSU 1000’r i utallige afskygninger, men er nu skiftet til en Opel Manta.


Benny Kristensen giver gas i sin Opel Manta.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

- Leverings-stabiliteten i reservedele for NSU’erne er efterhånden blevet lidt af et problem, konstaterer en lidt ærgerlig Benny Kristensen. - Jeg har derfor skiftet til Opel, for med masser af benzin i blodet skal man ud at køre motorløb, når chancerne byder sig.

Viborg Motor Klub Auto

Åge Kirketerp Jensen

Læs mere om:
  • Benny Kristensen
  • Løvel
  •  



    ASETEK SIMSPORTS