Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Youngtimer Challenge

Masser af overhalinger, men ingen ternede flag

Youngtimer 
20/04/09 

- til Jesper Sally Pedersen på Padborg Park
I lørdags stillede Jesper Sally Pedersen op i Youngtimer klassen med sin ny erhvervede Ford Escort 1600 ved klubløbet på Padborg Park, og skønt der viste sig godt tempo i både Sally og Ford'en, nåede han aldrig at se det ternede flag.
 

Dagen startede med en 90 minutters fri træning for samtlige de deltagende klasser denne weekend, denne brugte Sally til at vænne sig lidt til sin nye racer, samt til at få rette lidt småfejl på den og få dens setup justeret lidt ind.


Jesper Sally Pedersen i sin nye 'gamle' Ford Escort.
(Foto: Motorsporten.dk)

Herefter kom der to tidtagninger, hvor Sally fik konkurrencen i Youngtimer klasse at føle for alvor, første gang blev det til en generel 21 plads ud af de 27 biler der var på banen, og anden gang en 22. plads.
Youngtimer klassen er inddelt i tre underklasser, og Sally's Ford kører her i klasse 3. Inden for sin klassen var kvalifikations placeringerne to 6. pladser.

Da starten gik til det første løb, viste Sally at han godt kunne huske hvordan man kører racerløb, og specielt hvordan man kommer godt fra start, og inden det første sving blev der vundet flere placeringer. Henover de næste omgange måtte konkurrent efter konkurrent lade Sally komme forbi, han var virkelig godt kørende i Ford'en, som han hele tiden fik mere og mere tillid til.
Men træerne gror ikke ind i himlen, dette måtte Sally konstaterer efter blot fire omgange, hvor løbsledelsen kaldte ham i pit - Ford'en larmede lige rigeligt nok.


Jesper Sally Pedersenfandt hurtigt rytmen i Ford Escort'en.
(Foto: Motorsporten.dk)

Tilbage i depotet gik chefmekaniker Claus Henning, og hans hjælpere i Sally Racing, straks i gang med at arbejde på raceren. Den blev udstyret med en ekstra lydpotte, så den kunne overholde støjkravene til det andet løb.

Det lykkedes for mekanikerne at få dæmpet lyden nok, og Sally kvitterede for deres indsats, ved endnu en gang at lave en kanon start, og snuppe et par placeringer allerede inden svinget for enden af langsiden. Herefter gentog han den flotte kørsel fra første løb, og tog placering efter placering, indtil han efter 3 omgang kørte i pit.

Efter et misforstået signal fra løbsledelsen, var Sally kørt i pit, fordi han troede at Ford'en igen støjede for meget, mens han "blot" var blevet dømt til en tur gennem strafbanen!


Mange konkurrenter så kun dette syn af Jesper Sally Pedersen's Ford Escort i de to løb.
(Foto: Motorsporten.dk)

Det var en lidt ærgerlig måde at slutte de to løb på, for det kunne i begge tilfælde være blevet til pæne placeringer, men det har på ingen måde slået Jesper Sally Pedersen ud - tværtimod.
Planerne for den ny racer store, den skal nu renoveres efter alle kunstens regler, for en ting er sikkert:
Sally er ikke færdig med historisk motorsport, og målet i år er at stille op ved Copenhagen Historic Grand Prix i Fælledparken til august.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Jesper Sally Pedersen
  • Sally Racing
  • Padborg Park
  • 09/04/18 - Padborg Park - Classic Car Cup
  • Perfekt start på Klubløb sæsonen
  • Sally klar til at gi' den gas
  •  



    Er din virksomhed klar til robotter?