Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Borel motorsport til DM1

DM Rally 
12/04/09 

Den 3-4 april skulle DM 1 køres, denne gang i Tyskland. Nærmere betegnet i og omkring Schleswig.
Erik og Finn tog af sted allerede om torsdagen, for at kunne starte med at køre noter fra morgenstunden om fredagen. Det viste sig at være en god disposition, da der ikke var afsat meget tid til gennemkørsel.Men noterne blev da skrevet, selv om vi var ved at løbe tør for tid til sidst.
 

Første prøve skulle køres fredag aften, og med startnummer 67, kunne vi godt se at det var temmelig mørkt når vi ankom til prøve 1. En god lille rundbane, med et par stykker med meget løst underlag. Men vi lagde fortrøstningsfulde ud med krum hals. Det gik da også ok.

Vi endte fredag aften med at være rykket op som nummer 30 generelt. Og samtidig føre både klassen, og gruppe H. Det var vi rimeligt godt tilfredse med, især når man lige tænker på at det var sæsonens første løb for os.

Det gjorde også at vores start tid lørdag morgen, var rykket noget frem, da der var regruppering efter resultatet fredag aften.

Lørdag morgen startede med et dejligt vejr, hvor forårs fornemmelserne var helt i top. De 2 første prøver lørdag morgen var gennemgående prøver, med snævre sving, og skiftende underlag. Efter disse 2, førte vi stadig klassen, og gruppe H.
Prøve 4 var en publikumsprøve, meget tæt på rallycentrum, og servicepladsen. Denne prøve gik ikke så godt, da det var totalt umuligt at stå fast på de glatte stæder. Samtidig fik vi lige et midlertidigt problem med koblingen på denne prøve. Det og så at prøven på stæder var meget glat, gjorde at vi tabte en masse tid på denne prøve. Men vi førte dog stadig, både klassen og Gruppe H.

De næste tre prøver der skulle køres, var de samme som om morgenen.
Prøve 5 går rigtigt godt, og vi er rigtigt godt med, men på prøve 6 går det galt. Benzinpumpen stopper pludselig, og vi holder stille. Vi kæmper for at finde fejlen, men kan ikke lokalisere om det er en el-fejl, eller en fejl på pumpen. Det ender med at vi må kaste håndklædet i ringen, og udgå.

Det var et par slukørede rallykørere, der måtte ringe til servicefolkene og bede dem om at blive hentet, midt på prøve 6. Men da skuffelsen havde lagt sig, kunne vi dog glæde os over at vi var med helt fremme. Det luner altid en lille smule oven på sådan en skuffelse.

Men en ting var vi alle i teamet enige om. Det er ikke sidste gang vi har kørt Wikinger Rallye. For det første er Schleswig en smuk by, og for det andet var det et kanon godt motorløb, med god organisation, og fremragende prøver.

Til sidst en stor tak til servicefolk, team medlemmer, og alle andre der har hjulpet os.

Vi ses til DM 2
Borel Motorsport

 
 

DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: