Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Dakar Rally Car Class

Rallye Dakar: De førende kørere diskvalificeret

Dakar Rally
Car Class 

09/01/09 

BMW kørerne Nasser Al-Attiyah og Tina Törner fra henholdsvis Quatar og Sverige sikrede sig med en etapesejr i går føringen i bil klassen efter den sjette dag i dette års Rallye Dakar - men glæden skulle vise sig at blive kort.
 

Gårsdagens etape viste sig meget hård og varm, både for kørerne og deres materiel, hvorfor arrangørene kortede distancen ned fra 394 til 178 kilometer.
Alligevel var det en hård prøvelse for bilerne, og da BMW køreren Nasser Al-Attiyah konstaterede en motortemperatur på 130 grader, da de forsøgte at passere nogle sandbanker, valgte han i samråd med sin svenske navigatør Tina Törner, at finde en alternativ rute uden om sandbankerne.

Ved at tage denne alternative rute, missede de et af de hemmelige tjekpunkter der er opstillet langs den udstukne rute - en forseelse der medførte at de, efter at have vundet etapen samt taget føringen i løbet, blev diskvalificeret.

At deltagerne skal holde sig til den udstukne rute bør være logisk, men at de vælger en alternativ rute for ikke at ødelægge deres motor i BMW'en er forståeligt, men alligevel ikke lovligt.
På et kørermøde inden starten blev det af løbsledelsen pointeret kraftigt, at missede man et af disse hemmelige tjekpunkter, så var straffen helt klar - man blev udelukket af løbet!

Med Nasser Al-Attiyah og Tina Törner ude af løbet er det nu VW kørerne der dominerer toppen af bil klassen i Rallye Dakar 2009.
VW's danske sportchef Kris Nissen kan nu glæde sig over at hans kørere besætter de tre første pladser i klassen, med Giniel de Villiers foran Carlos Sainz og Mark Miller.


Hr. Nielsen