Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Renault 2000 Europa Serie

Johan Jokinen i Formel 1 lære

FR 2000 EU 
28/12/08 

Formel Renault 2000 Europa SerieDraco Racing bliver juniorteam for Force India
McLaren og Force India indgik tidligere på året et samarbejde, og nu er Force India i gang med at sikre tilgangen af nye talenter via en samarbejdsaftale med International Draco Racing. Ved en pressekonference i Franciacorta i Italien den 23. december blev samarbejdet med Force India og Draco Racing offentliggjort, og i fremtiden skal Draco Racing fungere som Force Indias junior team.
 

Den nye konstellation skaber en drømmesituation for Johan Jokinen, som blev bekræftet som Draco Junior teamets førstekører i Formel Renault 2.0 i begyndelsen af december.


Præsentation af det nye samarbejde. Midt bag bilen Johan Jokinen mellem Vitantonio Liuzzi fra Force India og teamejer Adriano Morini, International Draco Racing.
(Foto: JJRacing)

Siden 1988 har Draco Racing vundet 7 Europamesterskaber i forskellige klasser, og bragt 8 kørere til Formel 1. Force India er et indisk-hollandsk Formel 1 team, som nu har vist sin interesse i at finde og skabe unge talenter og forme dem til fremtidens mestre. Teamet vil bruge Draco kørere fra World Series by Renault som deres rugekasse, og udviklings-arbejdet starter fra FR 2.0, hvor Johan Jokinen som førstekører for Draco Junior Team nu står i en meget fordelagtig situation.

Adriano Morini, Teamejer Draco Racing:
”Vi har arbejdet på dette projekt for at skabe en ny vej til vores kørere. Med Force India har vi fundet en fælles mentalitet, så vi kan tage denne nye udfordring.”

Nadia Morini, Teamchef Draco Racing:
”Formel 1-verdenen har ændret sig, nye kørere bliver rekrutteret i en meget ung alder, og dette projekt er ideel både for Force India og os. Vi har skabt en direkte kæde fra Draco Junior Team i FR 2.0 til Formel 1.”

Johan Jokinen vendte hjem fra Italien sent lillejuleaften, efter at have brugt det halve af december med træning, tests og pressekonferencer med Draco Racing. Teamet vil nu have den unge dansker permanent til Italien i sine forberedelser til den kommende sæson i Eurocup i FR 2.0. I en officiel test med 49 biler på banen den 18. december var Johan den hurtigste mand i Barcelona, og teamet har meget store forventninger til den 18-årige gymnasieelev fra Dragør.

”Det hele har udviklet sig meget hurtigt på det sidste, og jeg er beæret over den tillid teamet viser mig,” siger Johan Jokinen. ”For mig er det en drøm, der går i opfyldelse. Kan jeg levere varen, er alle døre åbne for mig nu.”

JJRacing


Læs mere om:
  • Johan Jokinen
  • Draco Junior Team
  • Dagens Formel 1 nyheder
  • Johan Jokinen til Draco Junior Team i 2009
  • Jokinen var hurtigst under Barcelona testen
  •