Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Cadett Junior

Næste generation klar

Cadett Junior 
12/11/08 

- til at kæmpe for Sylvest Motorsport
Som bekendt har historiens første mester i Danish Touringcar Championship, Jesper Sylvest, valgt at skrue kraftigt ned for blusset under sin egen motorsportskarriere. 2008 blev hans sidste fulde sæson i den danske topklasse, og hvis man kommer til at opleve ham her, vil det blot være i udvalgte, enkeltstående løb.
 

Til gengæld sættes der nu fuldt blus under næste generation, der skal kæmpe for Sylvest Motorsport under de velkendte lyseblå farver, som man i DTC-sammenhæng sidst oplevede i 2006, hvor Jesper Sylvest kørte sin sidste sæson i sit eget team. Den nye generation er Nicolai Sylvest. Han er 11 år gammel. Går til daglig i skole i Frederikssund Private Realskole, men har i de sidste par sæsoner brugt mange weekender på at køre gokart. Men til næste år kommer det til at blive endnu mere.

”Min far har altid hjulpet mig som teamchef og mekaniker, men når han har været af sted i Jylland for at køre DTC, har han ikke kunnet hjælpe mig, og så måtte jeg blive hjemme,” siger Nicolai Sylvest. ”Men nu skal han ikke køre DTC længere, og så har han lovet mig, at nu er det mig, der er førstekører i Sylvest Motorsport!”


Nicolai Sylvest mellem Otto Becher-Madsen (th) og sin far Jesper Sylvest (tv).
(Foto: Sylvest Motorsport)

Programmet til næste år kommer til at bestå af deltagelse i både Sjællandsmesterskabet og Danmarksmesterskabet i Cadett Junior, hvor Nicolai Sylvest skal køre en Alonso-kart med Vortex-motor. Og hvis alt flasker sig, er det planen, at knægten skal have chancen for at deltage i den internationale Rok Cup i Mini Rok-klassen, som køres til næste efterår på den legendariske South Garda-bane i Norditalien.

Nicolai Sylvests gokart kommer til at fremstå i den samme lyseblå farve, som i 2006 prydede Sylvest Motorsports DTC-bil. Men det er ikke kun farverne, der går igen. Også sponsorerne har valgt at bakke op omkring den nye generation i Sylvest-dynastiet. Becher-Madsen Service er således hovedsponsor for knægten, hvor farmands gamle støtter FTZ, Hella og Danreklame også er med på karten.

Sylvest Motorsport


Læs mere om:
  • Jesper Sylvest
  • Nicolai Sylvest
  •