Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SR1 Challenge

Ny vinterserie for Aquila SR1

SR1 Challenge 
06/11/08 

Succesen for Aquila´s nye SR1 har medført at de kørere der har erhvervet en SR1 er blevet inviteret til at køre en vinter serie på nogle af de klassiske baner i Europa.
 

Baggrunden for denne invitation er at Aquila i denne uge har været på Zandvoort som en del Aquila's fortsatte udvikling af deres sportsvogn.
Til denne test var der inviteret interesserede købere fra Holland og Belgien, der kunne få en prøvetur i bilen.


(Foto: Ama Dablam)

Interessen var så stor at bilen var i gang fra morgen til aften, og bilen kørte uden et eneste problem. Specielt var Aquila interesseret i at få testet deres gearkasse, for at se om de tidligere problemer disse gearkasser havde, nu er blevet løst.

Den gearkasse der var monteret i testbilen har nu gennemført 3 hele dages test uden et eneste problem. Dette svarer til at den har gennemført samme distance som hvis den havde deltaget i 24 timers løbet på Le Mans.


(Foto: Anders Molin)

Den serie bilerne er blevet inviteret til at deltage i vil foregå hen over vinteren i november, december, januar og februar måned og bilerne vil komme til at køre på baner som Zandvoort, Hockenheim og Zolder.

Interesserede kører kan kontakte Aquila Racing Cars på info@aquilaracingcars.com for yderlige information.

Ama Dablam
Ken Lyngby