Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

IndyCar Series

2009 kan blive et ”Ganassi år”

IndyCar
Series  

30/10/08 

Chip Ganassi har altid været kendt for at hyre nogle af de bedste kørere i IndyCar, og 2009 er ingen undsætning, makkerparret Scott Dixon og Dario Franchitti ser på papiret frygtindgydende ud.
 

Det var noget af en overraskelse da Chip Ganassi annoncerede at han havde hyret Dario Franchitti til at køre for hans IndyCar team i 2009 sæsonen. Franchitti havde ellers sagt farvel og tak til IndyCar sporten med maner, Dario Franchitti vandt både Indianapolis 500 og IndyCar mesterskabet 2007 sæsonen.

Derefter tog skotten, der blandt andet var holdkammerat med Jan Magnussen hos Paul Stewart Racing i det engelske Formel 3 mesterskab i 1994, en noget overraskende beslutning, Dario Franchitti skrev under på en NASCAR kontrakt med Chip Ganassi.

NASCAR karrieren blev dog kort og Franchitti tog derfor endnu et ”surprise move” ved at vende tilbage til den serie han allerede har haft så stor succes i, nemlig IndyCar.

”Jeg vidste at Ganassi var et top team og de havde et ledigt sæde, så der var ikke så meget om snakken. Jeg havde dog ingen store forventninger til mig selv (ved sidste weekends Surfers Paradise løb), men jeg var meget tilfreds med mine resultater i Australien”, udtaler den 35-årige skotte der erstatter englænderen Dan Wheldon der er skiftet til Panther Racing.

Ganassi har tidligere haft ”super teams”, specielt i 1990’erne med først Jimmy Vasser og Alex Zanardi og senere med Vasser og Juan-Pablo Montoya, meget tyder på at det nye makkerpar Scott Dixon og Dario Franchitti kan give Ganassi Racing endnu et super år i IndyCar Series.

Jacob Carsting

Læs mere om:
  • Dario Franchitti
  • Jimmy Vasser
  • Juan Pablo Montoya
  • Scott Dixon
  • Target Chip Ganassi Racing
  • Indianapolis Motor Speedway
  •