Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

McLaren med ny hækvinge i Brasilien

Formel 1 
29/10/08 

McLaren teamet kommer med flere nye ting på bilerne til årets sidste Grand Prix i Brasilien. En ny hækvinge er en af de ny ting.
 

Når Lewis Hamilton og Heikki Kovalainen fredag formiddag kører ud på Interlagos banen, så sker det med en ny hækvinge på bilerne. Trods næsten sikre på kørernes mesterskab, så har McLaren ikke ligget på den lade side. Nu skal det være efter at det glippede i sidste sæson.

En ny hækvinge og andre større aerodynamiske ændringer på mindst seks områder på bilen. Det er hvad man møder op med. Som Ron Dennis siger, så er det primære at sikre en så stor holdbarhed som muligt. At bilens samlede præstation så også bliver bedre er kun et plus. Ron Dennis udtaler dog at man møder op til Brasiliens Grand Prix som til ethvert andet Grand Prix. Forberedelserne er de samme.

De specielle forhold der kan præge ethvert lokalt Grand Prix gør sig selvfølgelig også gældende her. Det vil sige især luftfugtighed og regn. Og så er banen ikke den mest jævne selvom at den de sidste par år er blevet udbedret rigtig meget. Et eller andet sted kan dog spore en vis nervøsitet hos McLaren. Og det er der vel ikke noget at sige til. Det glippede sidste år af forskellige årsager, og i år er man igen meget tæt. Nu må det bare ikke glippe. Eller gentager historien sig?

Dons

Læs mere om:
  • McLaren Formula 1
  • Interlagos
  • 02/11/08 - Interlagos - Formel 1 - FIA F1
  •