Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ALMS GT Class

Jan Magnussen på Pole Position i USA

ALMS
GT Class 

18/10/08 

American Le Mans Series- efter bedste omgang nogensinde!
Medens sønnen Kevin Magnussen kører om VM i Formel Ford på Brands Hatch i England, så er Jan Magnussen på Laguna Seca i Californien, USA, hvor han skal køre årets sidste afdeling af den Amerikanske Le Mans Serie.
 

Jan Magnussen, der indenfor de sidste to uger har sikret sig mesterskabstitlen i både den amerikanske Le Mans Serie, ALMS – titlen blev kørt hjem i næstsidste afdeling - og den hjemlige DTC serie, beviste dog, at han ikke er mættet af sejre. Således kørte Jan Magnussen sin Corvette C6-R til Pole Position i GT1 klassen og slog teamets anden Corvette med mere end et halvt sekund, på en omgang som Jan Magnussen kaldte den bedste omgang nogensinde.

Skulle det lykkes Jan Magnussen og hans amerikanske holdkammerat Johnny O’Connell at sikre sig sejren i 4 timers løbet på Laguna Seca i nat, vil det være deres niende sejr i år, hvilket vil bringe dem lige med i antallet at flest sejre på en sæson. Tæller Jan Magnussen sine sejre i DTC med, så vil hans fantastiske sæson kunne tælle helle sytten sejre i år – og altså to mesterskaber.

”Jeg satsede virkelig, virkelig hårdt – og det var vores bedste omgang nogensinde” sagde Jan Magnussen efterfølgende. ”Jeg havde hurtigste omgang, så jeg kunne tillade mig at satse og gå efter en endnu bedre. Hvis det ikke gik, så ville jeg have endnu en chance, men omgangen var perfekt. Banen er min absolutte favorit bane og jeg er meget optimistisk forud for løbet. Jeg ville elske, hvis Johnny og jeg kunne slutte sæsonen med en sejr, men lykkes det ikke, så har det alligevel været en fantastisk sæson”.


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Johnny O'Connell
  • Corvette Racing
  • Laguna Seca
  • 08/10/18 - Laguna Seca - ALMS
  •