Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Historisk Rally

Mod alle odds....

Historisk Rally 
14/10/08 

Rally DM6 i Slagelse 11. oktober
Alt hvad der kunne gå galt – gik galt - men K.M Svensson Motorsport afsluttede DM 2008 med en pokal efter et løb som teamet ikke har oplevet før og ej heller håber at opleve igen.
 

De to første prøver foregik uden samtaleanlæg – vi skal hilse og sige at tegnsprog ikke fungerer som alternativ. Og på kaserneprøven ramte vi et stort hul med den konsekvens at den ene forlygte forsvandt. Eneste løsning – servicemand af sted til Ringsted for at afmontere en lygte fra Pers kones 35 år gamle Porsche – uden hendes viden vel at mærke!


Per, Karsten og Porschen i nogenlunde stand.
(Foto: K.M Svensson Motorsport)

Næste udfordring var hunde-efterladenskaber. Karsten opdagede det i tide og fik det skrabet af skoene inden efterfølgende prøve. Per var ikke tilsvarende heldig – han havde også stiftet bekendtskab med fænomenet – men medbragte den særlige odør de næste 24 km – det kan fjerne noget af koncentrationen, når der lugter af andet end varme bremser.

Tændingen havde også besluttet sig for at have sit eget liv – på et tidspunkt var der kun liv i 5 cylindre – det blev dog rettet inden de sidste 4 prøver – tidstab - lige under 2 minutter til Kim Madsen.


Servicepause for K.M Svensson Motorsport.
(Foto: K.M Svensson Motorsport)

Så var det gearkassens tur – ud med 1. og 3. gear – og der var stadig 3 prøver tilbage.

Og endelig sidste prøve – hvor en del af strækningen var med pedalen i bund – punktering på den ene bagdæk – ikke optimalt, når det går ligeud med topfart på grus!

Karsten konstaterede da også bagefter; ”Jeg har aldrig i mine 20 år i motorsporten oplevet noget som dette. Vi kørte ikke en eneste prøve i dette rally uden et problem, så denne pokal får en speciel plads på hylden”.

Men der var da også lyspunkter - K.M Svensson Motorsport tilmeldte i sidste øjeblik en Ford Escort Mk I RS 1600. Faktisk var det 3 timer efter tilmeldingsfristen, så tak til Finn Højlund for den gestus.
Bilen var den samme som K.M Svensson Motorsport havde med i det historiske Midnattssolrallyet i Sverige i juni i år og som kom ind på en 4. plads.


Bo og Pierre for fuld udblæsning.
(Foto: K.M Svensson Motorsport)

Det er ikke hver dag at der dukker en historisk Escort med BDA motor op til et DM – det viste alene antallet af publikum på servicepladsen - mange var henne og kigge ned i motorrummet.
Bilen blev kørt af svenskerne Bo Axelsson og Pierre Ellison – udelukkende ved brug af Karstens noter – med andre ord – alle prøver var et førstegangs bekendtskab.
Bo kørte bilen med alt hvad han har lært fra mange historiske rallys i hele verdenen – til stor jubel for tilskuerne i øvrigt – han fik en 3. plads og en pokal med hjem for indsatsen.

Kim Madsen vandt velfortjent det historiske mesterskab. Kims professionalisme, hurtige og stabile kørsel gjorde at han ikke var til at røre - og slet ikke med den stribe uheld.


Kim Madsen - vinder i det historiske mesterskab – fuld fortjent!
(Foto: K.M Svensson Motorsport)

Til slut et tillykke til alle vindere og en tak til Slagelse Auto Sport for et godt arrangement.

KM Svensson Motorsport
Lars Kronborg


Læs mere om:
  • Slagelse
  • 11/10/08 - Slagelse - DM Rally
  •  
     

    Historisk Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: