Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Naturtalent bag rattet

DM Rally 
29/09/08 

19-årige Kenneth Madsen fra Dianalund er et naturtalent bag rattet i en rallybil
Kenneth Madsen og Carina Møller i Suzuki Swift havde før dette løb på Fyn sikret sig Danmarks Mesterskabet for standardbiler og kunne i realiteten blot hyggekøre de 182 km. hastighedsprøver i ”FTZ KDAK Rally 2008”.
 

Men sådan skulle det ikke være. Løbet på Fyn indeholdt nogle af de mest spændende og udfordrende hastighedsprøver man overhovedet kan finde i Danmark. Hastighedsprøver af så høj sværhedsgrad og belastning for deltagere og materiel, at kun en lille fejl kunne koste en ødelagt bil. Lige en udfordring for den unge rallykører, som under disse svære betingelser udfoldede sig, som havde han kørt rally i mange år.

Med sin ret motorsvage standardbil, blev der kørt med hastigheder, som langt kraftigere biler ikke kunne følge. Kenneth’s evne til at læse vejen og altid tage ideallinierne, gav ham mulighed for at fastholde et højt tempo på de vanskelige hop og sving, uden at skulle bremse farten mere end allerhøjst nødvendigt.


Kenneth Madsen/Carina Møller kørte sig til en imponerende placering i DM5 på Fyn.
(Foto: Brian Juel)

Selv som gadebil er en Suzuki Swift velkørende, men at den også kan holde til de strabadser, som et rally af denne karakter byder materiellet, det er nok ikke kendt ud over rallykredse. I Kenneth Madsen’s hænder, så er det en køremaskine af format, med et fantastisk vejgreb og en velfungerende teknik. Blander man på denne måde talent og teknik i den rette cocktail, så har man et vinderteam og en 10. plads generelt. Værs’go!

Nu er der jo 2 personer i en rallybil, så det gælder også om at arbejde sammen og kommunikere på et meget højt niveau. Her kan Carina Møller sagtens leve op til forventningerne i teamet. Hendes noter kommer præcist på det rette tidspunkt, så hendes chauffør kan få de bedst mulige arbejdsbetingelser bag rattet.

I det næste rally, Peugeot Rally 2008 i Slagelse, bliver betingelserne og omstændighederne ved et rally, formodentlig vendt op og ned i forhold til løbet på Fyn. Det Vestsjællandske landskab er mere fladt og vejene har det med at være strakt lidt ud, så de ikke er så krogede. Det giver højere tophastigheder og kombineret med et forventet barsk efterårsvejr, så byder dette rally på en ny udfordring for Kenneth Madsen. En udfordring han allerede glæder sig til at tage imod.

Efter løbet uddeles medaljer i årets mesterskaber og det må være en helt særlig fornemmelse Kenneth har i maven, når han skal på skamlen for at modtage guldmedaljen.

SUZUKI Motorsport
Troels Lund


Læs mere om:
  • Carina V. Møller
  • Kenneth Madsen
  • Fyn
  • 27/09/08 - Fyn - DM Rally - DM
  •