Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Sally to pladser frem

Clio Cup - DK 
23/09/08 

Clio Cup- i Clio Cup mesterskabet
AD Racing køreren Martin Sally Pedersen rykkede, efter et par flotte løb i Clio Cup klassen, et par pladser frem i mesterskabet ved Padborg Super Prix.
 

Da Sally og AD Racing ankom til Padborg Park indtog han 7. pladsen i mesterskabet, og havde uden forudgående test næppe de største forhåbninger om at rykke frem i mesterskabet, med mindre det blev regnvejr.
Regnvejret udeblev, men det gjorde Sally's resultater ikke!

Sally lagde lidt 'forsigtigt' ud i den fri træning, hvor det blev til en 10. plads, og en tidsforskel op til den hurtigste kører på knapt 1,4 sekund.
Den tidsforskel formindskede han i tidtagningen til bare 0,8 sekund, hvilket rykkede ham frem på en 7. plads ud af de 17 deltagende kørere.
Hans anden tid i tidtagningen gav ham samme start placering til det andet løb.


(Foto: Motorsporten.dk)

"Jeg var lidt træt af det hele efter den fri træning, hvor det bare slet ikke fungerede for mig, men så rettede vi lidt på bilens setup til tidtagningen, hvor det jo gik meget bedre og jeg fik nogle helt fair startplaceringer" - udtalte Martin Sally Pedersen efter lørdagens kørsler.

Med en meget hurtig start rykkede Martin et par pladser frem allerede på første omgamg, hvor det lykkedes for ham at holde sig fri at et sammenstød i det første sving.
Halvvejs inde i løbet kørte han endnu en placering hjem, og var dermed oppe på 4. pladsen - en 4. plads som han holdt helt til målstregen trods hårdt pres bagfra.
På trods af at han måtte forsvare sig fra presset bagfra, og derfor måtte kørte lidt defentivt, var Sally kun 5 sekunder bag den vindende kører efter de 11 omgange rundt på den 2200 meter lange Padborg Park.
Dermed var weekendens første 13 point i hus.


(Foto: Motorsporten.dk)

Andet løb, samme startplacering, så Sally 'kendte vejen frem' - men starten her gik ikke lige så godt, og lidt placeringer blev tabt.
Løbet igennem blev der byttet rigtig mange placeringer, både frem og tilbage, og resultatet blev at Sally sluttede løbet på samme 7. plads som han startede.
Denne 7. plads gav han yderligere 9 point til mesterskabet.

"Det første løb gik rigtig godt, igen virkede vores setup efter hensigten, og jeg kunne køre et par placeringer hjem, tilgengæld så sov jeg lidt da starten gik til det andet løb, og det kostede nogle placeringer" - udtaler Martin Sally Pedersen - "men da først der kom gang i det hele, kunne jeg kæmpe mig tilbage på 7. pladsen - det var lidt ærgerligt!"

Weekendens 22 point resulterede i at Sally nu er oppe på ialt 126 point, samt at han rykkede to placeringer frem i mesterskabet, hvor han nu indtager 5. pladsen her hvor der kun resterer en løbsweekend.


(Foto: Motorsporten.dk)

Årets sidste løbsweekend for Sally og de øvrige deltagere i Clio Cup mesterskabet køres på Jyllands-Ringen den 11. og 12. oktober - det er DM Finalen, her skal han se om det er muligt at forbedre placeringen yderligere, selvom han godt ved at springet til de foranliggende kørere nok er for stort.

"Jeg syntes det er helt OK at være på 5. pladsen i mesterskabet allerede i min debut sæson, men den 5. plads bliver nok meget svær at forbedre, og måske endda svær nok bare at fastholde, da jeg har to meget dygtige kørere lige bag mig. Der skal mere end tyve point til at overtage 3. eller 4. pladserne, mens de to kørere lige bag mig kun er henholdsvis 3 og 4 point bagefter" - slutter Martin Sally Pedersen.

Top 6 i Clio Cup mesterskabet:

PlaceringKørerPoint
1Per Poulsen266
2Martin Clausen221
3Bjørn Smedegaard147
4Michael Christensen145
5Martin Sally126
6Jacob Kristensen123

I det interne (og meget uofficielle) 'AD Racing Clio Cup Championship' ligger Sally på en suveræn 1. plads.

PlaceringKørerPoint
1Martin Sally Pedersen126
2Martin Frederiksen50
3Kent Bernsdorf22
4René Hoff19
5Ronni Nielsen12
6Ole Klitgaard1

Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Martin Sally Pedersen
  • AD-Racing
  • Padborg Park
  • 08/09/21 - Padborg Park - Clio Cup - DK
  •  



    Er din virksomhed klar til robotter?