Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car SS2

Ternvalt: Jeg har det OK

Special Saloon Car
SS2 

22/09/08 

For BMW køreren Jesper Ternvalt blev slutningen på weekendens 'Padborg Super Prix' en lidt trist affære, da han kørte galt på vej ind i pitten.
 

Efter to flotte tidtagninger i Special Saloon Car klassen, hvor det blev til henholdsvis en 6. og 7. plads, så Jesper Ternvalt frem til et par gode løb på Padborg Park i sin ex. DTC racer.

Første løb udviklede sig da også fint for Ternvalt, som kom i mål efter de 14 omgange i en meget tæt trio af biler bestående af Christer Gislerud (Porsche 966), Jens Ole Mathiesen (BMW E46 M3 3,2 og så Ternvalt (BMW 320) - de tre kører krydsede målstregen i nævnte rækkefølge i hård kamp om 4. til 6. pladserne, og 2 sekunder skilte dem fra hinanden.

Igen i det andet løb var Ternvalt med oppe foran i feltet, indtil han på 8. omgang kom lidt for tæt på en af konkurrenterne mellem chikanen og 'Big Mag' svinget - resultatet heraf var et punkteret baghjul.
I sig selv ikke nogen alvorlig skade, men dog nok til at den videre deltagelse i løbet var både umulig og formålsløs.

Derfor listede Ternvalt bilen tilbage til pitten, men så ramte uheldet ham for alvor, for i selve pitindkørslen valgte dækket at krænge af fælgen og dette blokerer baghjulet helt, med det resultat at BMW'en pludselig drejede til venstre - helt ude af Ternvalts kontrol, og direkte ind i enden på autoværnet mellem banen og pitten.

Autoværn er jo beregnet til at opfange og afbøde slag ved påkørsel, men desværre ikke i længderetningen, så selv om hastigheden var relativ lav blev anslaget temmeligt hårdt for både BMW'en og Ternvalt.

"Det hele sortnede for mig, og det føltes som at køre ind i en betonmur, og jeg indrømmer gerne at jeg var rimeligt bange på det tidspunkt - men heldigvis var både banens officials, ambulancefolkene og hjælperne fra PF biler hurtigt på pletten, og jeg følte virkelig at de tog sig professionelt af mig, det var en stor lettelse, og jeg skylder dem alle en stor tak!"

Når Ternvalt siger at han er OK, så er det en sandhed med modifikationer, for der er brækket et lille stykke af en ryghvirvel, og han skal nu tage den med ro i mindst seks uger. Derudover er han naturligvis øm i hele kroppen, samt har tydelige mærker efter sikkerhedsselerne på både brystkasse og mave - tilgengæld fejler humøret intet, og han ser frem til at møde alle igen til DM Finalen på Jyllands-Ringen den 11. og 12. oktober.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Jesper Ternvalt
  • JA Motorsport
  • Padborg Park
  • 21/09/08 - Padborg Park - Special Saloon
  •