Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Padborg Park venter

Danish
Touringcar
Challenge 

17/09/08 

Den sønderjyske bane har traditionelt være en god bane for Chevroleterne - og det er der brug for denne gang.
 

Chevrolet Motorsports to kørere fik ikke helt så mange point med hjem fra Sturup Raceway, som man havde håbet på. Derfor skal der ganske enkelt høstes godt med point i Padborg for at enten Henrik Lundgaard eller Michael Outzen stadig kan være med i mesterskabskampen. Og hvorfor iøvrigt ikke begge? Da der blev kørt på Padborg for præcis ét år siden vandt en Chevrolet samtlige heats og i forårets løb blev det til Chevrolet dobbeltsejr i finalen, så Chevroleter og Padborg Park har tidligere spillet godt sammen.


(Foto: Claus Sjödin)

Henrik Lundgaard vurderer sit eget team til at stå stærkt i Padborg. Han og Michael Outzen er i øjeblikket placeret som henholdsvis 3'er og 4'er i mesterskabsstillingen og kan de score flere point end de foranliggende Tom Pedersen og Jan Magnussen kan mesterskabskampen blive fuldstændig åben forud for sidste løb på Jyllands Ringen, vurderer han.

Michael Outzen tænker ikke helt så taktisk. "Jeg skal bare ned og mindst generobre den andenplads jeg havde i mesterskabet inden løbet på Sturup. Så enkelt er det," lyder det fra ham. Og meldingen fra teamchef Kent Bo Steffensen er tilsvarende simpel: "De skal forsøge at køre dobbeltsejre hjem i alle heat. Hvem der kommer først er ligemeget - der bliver ingen teamordrer," smiler han.

Og apropos team. Chevrolet Motorsport Danmark fører stort i DTC's teammesterskab og det er faktisk ikke umuligt at teamet kan lukke det mesterskab med gode resultater til begge biler.

Chevrolet Motorsport Danmark

Læs mere om:
  • Henrik Lundgaard
  • Michael Outzen
  • Chevrolet Motorsport Danmark
  • Perfection Racing
  • Padborg Park
  • 21/09/08 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her